Udgivet 25. juni 2024
af Criterion
|
CCIN3573
/
UPC# 715515298919 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Dino De Laurentiis
-
1986
USA
-
Farve
-
120 min
|
 |
  
|
|
4K UHD-pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
USA
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Niels Ole |
 |
|
 |
Hans Kr. |
 |
|
 |
Thomas |
 |
|
 |
Morten K. |
 |
|
 |
Peter J |
 |
|
 |
Jan |
 |
|
 |
John |
 |
|
|
|
Amerikas mørke underside
David Lynchs dystre, forstyrrede og ubehagelige mesterværk fra 1986.
Kyle MacLachlan er den unge collegeknægt Jeffrey, der vender hjem til sin fødeby - indbegrebet af et stykke "small town America" - da hans far får et hjerteanfald. Jeffrey keder sig uhjælpeligt i den lille by, hvor intet tilsyneladende sker, men under byens pæne facade lurer noget rigtig grimt, hvilket den unge mand snart vil opdage. En dag, hvor Jeffrey ikke har noget bedre at foretage sig end at vandre hvileløst rundt og kaste med sten, finder han et øre - et menneskeøre - på en mark. Han overdrager det til politiet, men kan ikke rigtig dy sig for at foretage sin egen private efterforskning. Gennem politikommissærens datter Sandy (Laura Dern) lærer han nogle facts om sagen, og han beslutter sig for at finde ud af, hvorfor en lokal sangerinde (Isabella Rossellini) er i politiets søgelys. En aften sniger han sig ind i hendes lejlighed og finder ud af mere, end han sikkert havde ønsket sig. Dennis Hopper er fantastisk, både skræmmende og morsom, som filmens MC-kørende, psykopatiske superskurk Frank Booth, og selv om filmen til tider er både mærkelig, mystisk og ubehagelig, er den uforklarligt dragende og tæskehamrende god underholdning.
Niels Ole
|
|
Brugerne skriver om Blue Velvet:
|
Anmeldt af
Film-Fyren, Skovlunde |
22. november 2024 |
|
Evt. David Lynch's bedste? |
|
Ud af alle David Lynch-film, jeg indtil videre har set, må "Blue Velvet" nok være hans bedste. Filmen er fyldt med sex, voldtægt og spænding, som gør den så unik og gribende. Alle de forskellige roller spilles helt enestående af hver skuespiller. Bedst er Dennis Hopper som den sindssyge Frank Booth, men i tidligere roller er Kyle MacLachlan og Isabella Rossellini helt fremragende. Det er en meget farverig film, og smuk film i store ord, samt blæst-tilbage spænding på højeste plan. Og selvfølgelig, en af de mest kendetegnede og måske bedste åbninger på film.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
22. december 2016 |
|
Dennis Hoppers signaturrolle |
|
Hvis denneher film tilhører nogen, så er det Dennis Hopper som den syge Frank.Han repræsenterer alt hvad der er sygt og ondt i Tømmerup(som jeg ville kalde Lumbertown på dansk). Det er glimrende neo noir-film med et fantastisk udseende. Noget som der ses visuelle referencer til i Steve Martin filmen My Blue Heaven(1990). Glimrende præstationer af Kyle MacLachlan som fritidsdetektiven der afdækker råddenskaben, Laura Dern som politimandens datter og Isabella Rossellini, for hvem dette er hendes mest vovede rolle. Hos mig er filmen dog ikke oppe og ringe i mesterværksklassen, men den er afgjort fremragende. Stilen er 50'erne eller de tidlige 60'ere. Visuelt det samme miljø som TV serien Mad Men foregår i og som sådan er det et prægtigt periodestykke i pang-farver. Kyle Mackachlan og Laura Dern er gengangere fra andre David Lynch-film. Der hænger nogle løse ender og flagre til sidst.
|
|
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
11. august 2009 |
|
You stay alive, baby. Do it for Van Gogh. |
|
Fremragende - uden tv ivl, en af de absolut bedste film fra "fattig firserne", (hvis ikke overhovedet!). Men absolut ikke for enhver smag; men sådan er Kunst jo også tit:O)
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
22. august 2007 |
|
Meget speciel og på sin vis grusom film. Lynch har med Blue Velvet lavet et rigtig solidt stykke håndværk som brænder ind i den menneskelige sjæl. absolut en film i topklasse.
|
|
|
Anmeldt af
Jan Madsen, Gentofte |
3. august 2007 |
|
Mesterligt.. |
|
En Top film og syntes jeg en af bedste fra David Lynch side, musikken i filmen er også eminent. Man kan kun rose Dennis Hopper for hans fremragende indsats i filmen.. Mesterligt Hopper..
|
|
|
Anmeldt af
Kalle Marx, Esbjerg |
1. september 2006 |
|
"Oplagt" mesterværk |
|
Jeg undrer mig over hvorvidt denne film ville være så hyldet, hvis den havde omhandlet noget mindre kontroversielt. Det der virker bedst i filmen er de billedlige portrætter af den amerikanske ideal-tilværelse. Idéen om det mørke under den amerikanske forstadstilværelse virker dog ikke så ny og banebrydende. Dennis Hopper er udemærket og egentlig ret ubehagelig, men en anelse overgearet, som psykopaten og Lynch får ikke kørt det ubehagelige fast, i kraft af at han egentlig ikke får det ført helt igennem: Filmen indeholder ting der nærmest tvinger folk til at kalde den mesterlig, hvis de skal rose den, men jeg føler den bruger det bare for at bruge det. Det har altid været lidt af et mysterie for mig, hvorfor folk hylder denne film som Lynch's bedste.. Den er ok, men så ikke meget mere og jeg er på mange punkter enig med Ebert. Det bedste i filmen er uden tvivl scenen hvor filmens hovedperson gemmer sig i skabet. Havde resten af filmen fulgt denne, se så var sagen en anden. Lynch genbruger flittigt fra eget repertoire og filmen kunne meget vel mistænkes for at være Twin Peaks' forfader.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
12. juni 2006 |
|
Lynch under overfladen |
|
Lynch's særlige - på en måde subversive - billedstil gør altid indtryk og skaber altid efterbilleder på nethinden. Men hans "opdagelse" af, at under den idylliske overflade er der kryb og kravl, er nu ikke særlig opsigtsvækkende. Og at menneskesindet skulle have flere lag, hvoraf de dybeste til daglig er skjulte for de fleste, er en påstand hentet i en antik freudiansk menneskeanskuelse, som i høj grad bringer spændingen i denne film i fare. Alligevel er filmen nogenlunde fængslende, hvilket sikkert mest skyldes blandingen af kølig og insisterende stil, og et særdeles opfindsomt billedsprog.
|
|
|
Anmeldt af
Rasmus, Aalborg SØ |
28. maj 2005 |
|
Lynchs Absolutte Mesterværk |
|
Lynch har lavet mange gode film, men dette er (og bliver?) den bedste. Filmen leder på mesterlig vis én igennem de perversiteter, der gemmer sig under overfladen i en lille amerikansk by (et tema, som Lynch også behandlede i Twin Peaks). Skuespilspræstationerne er generelt gode, og Dennis Hopper er intet mindre end fremragende som Frank Booth - en af de mest ubehagelige typer nogensinde set i amerikansk film. Filmen rummer mange mindeværdige scener og understreger, hvor god en historiefortæller David Lynch er. Alt i alt en film som næsten ikke kan undgå at gøre et indtryk på én, hvad enten man kan lide den eller ej.
|
|
|
Anmeldt af
Karsten Falkbøll Pedersen, Faxe |
28. april 2005 |
|
Master-FULL! |
|
David leverede nok sin bedste/flotteste bedrift med denne film - Den lykkedes på en og samme tid, at blande det mørkeste i mennesket, samtidig med at blande det med det smukkeste ved livet. Og samtidig, så at opdage den på Laserdiskens hylder til sølle 149, Kr. - er et "kup", med en over 70 min. lang "behind" - som aflene er prisen værd i sig selv...... 4 ord - Baby Want's to FUCK! - he he ;) det var en Jokez, i kan ta det. Karsten F. Falkbøll
|
|
|
Anmeldt af
Holliday, Aalborg |
9. februar 2005 |
|
Hist hvor vejen slår en bugt... |
|
Lynch tar' sig et intens og dybt kig ind bag de snehvide malet stakitter i forstads Amerika, og roder godt og grundigt rundt i affaldet. Blue Velvet er Lynchs bedste film. En film hvor Lynch på skræmmende vis afdækker det mennekselig sind lag for lag, og udstiller hvad vi gemmer på inderst inde. Hopper er mesterlig og Lynch en mester. Her virker hans skæve vinkler fordi alt ikke endnu er blevet underligt, bare for at være underligt.
|
|
|
Anmeldt af
Pintoz, Herlev |
23. september 2004 |
|
Lynch's hovedværk |
|
Dette er en genial-film... Jeg ved ikke hvad jeg mere kan sige som Jes Beier ikke har sagt... Den er simpelthen suveræn! Den var grunden til min nu Lynch-freaky-fan status!
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
30. oktober 2003 |
|
Lynch´s ubetinget bedste! |
|
Efter min mening Lynch´s hovedværk. Han formår med denne film at forene sine betændte og voldelige temaer med en lødig (forfærdeligt ord iøvrigt, men jeg kan ikke komme på et bedre!) tone som jeg synes er fraværende i den overvejende del af hans produktion. BLUE VELVET udmærket sig også ved at være fyldt med detaljer som gør gensynet med den meget spændende og interessant.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Blue Velvet - klik her
Start en debat om filmen Blue Velvet - klik her
Start en debat om denne udgave af Blue Velvet (Criterion) (4K UHD & Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|