Guardians of the Galaxy er tilbage i Volume 3! Denne gang er den brogede bande galaksebeskyttere noget forandret. Peter Quill er stadig hårdt mærket af tabet af Gamora, men der er ikke tid til at sidde og mugge. Da han pludselig bliver konfronteret med sin dunkle fortid, må han træde i karakter og samle teamet til en altafgørende mission, der kan betyde enden på The Guardians, hvis ikke den lykkes. Instruktøren James Gunn står endnu en gang i spidsen for alle herlighederne.