Originalt drama der følger flere familiers liv efter at de på forskellig måde har oplevet en tragedie på nært hold og hvordan de hver især tackler den alt efter deres forudsætninger. Temmelig barsk historie er forløst med stor humor, selvom man måske godt kan sige at der drejes lidt vel meget den forkerte vej på troværdighedsknappen. Skuespillerne er fortrinlige og miljøskildringen frapperer hele vejen igennem, så alt i alt må man sige at der er tale om en ganske god film.