Brugerne skriver om Entertaining Mr. Sloane:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
6. januar 2022 |
|
Absurd trio |
|
Det kan godt være at Joe Ortons teaterstykke - og efterfølgende denne filmatisering - har talt direkte til datidens teater -og filmpublikum, men den virker utroligt udspillet her godt 50 år efter premieren. Historien er ellers morsom nok, og skuespillerne gør det fortrinligt, men det er uhyre vanskeligt at se hvor satiren egentlig skal udfindes i hvad der i grunden blot er et bizart trekantsdrama. Godt nok er der pointer omkring datidens kønsmoral, fordomme og personlig frihed, men ikke noget der marginalt fremstår originalt eller, hvad der er vigtigere, bliver tankevækkende. Filmen kan lige gå an, men Harold Pinter er det altså ikke.
|
|
|