Udgivet 13. marts 2017
af Eureka!
|
EKA70246
/
UPC# 5060000702460 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Columbia Pictures
-
1961
USA
-
Farve
-
109 min
|
 |

|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Mogens |
 |
|
|
|
To mænd red ud
Filmen markerer det første samarbejde mellem den legendariske western-instruktør John Ford (vinder af 6 Oscars og instruktør på Stagecoach, The Searchers og Fort Apache) og superstjernen James Stewart. Two Rode Together er en intens og spændende historie om to lovhåndhævere, som begiver sig til comanche-indianernes territorium for at befri tilfangetagne nybyggere.
Som i alle sine syv foregående westerns rider den overtroiske James Stewart på den samme hest og er iført den samme svedplettede Stetson (stik imod John Fords ønsker, hvilket medførte beklagelser som "Nu har jeg stjerner med vetoret over hattevalget!"). Men i modsætning til tidligere westerns, som kun kunne ende lykkeligt (i hvert tilfælde for nybyggerne), er Two Rode Together en dramatisk og usentimental beskrivelse af gidslernes konfrontation med det "civiliserede" samfunds uciviliserede opførsel.
James Stewart spiller hovedrollen som marskal Guthrie McCabe, der får til opgave at købe gidsler fri fra de frygtindgydende comanche-indianere med våben. Rollen som den kyniske og korrupte marskal udgjorde et markant brud med James Stewarts sædvanlige roller som stålsat helt. McCabe får hjælp af overløjtnant Jim Gary (Richard Widmark) til at opspore gidslerne. McCabe modsætter sig at tage dem med hjem, fordi han ved, at de ikke vil kunne finde sig til rette i nybyggerlivet igen, men Gary får sin vilje, og gidslernes hjemkomst ender i tragedie.
Two Rode Together var en af de første populære westerns, som anerkendte indianernes værdighed og værdier. Filmen er et opsigtsvækkende action-drama af genrens ubestridte mester.
Tekst fra omslag
|
|
Brugerne skriver om Two Rode Together:
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
29. marts 2020
|
|
Soldaten og sheriffen |
|
Korrupt lillebysherif Guthrie McCabe(James Stewart) i lommen på byens bordelmutter, Belle, i skikkelse af den lækre Annelle Hayes, trækkes ud af sin komfortable tilværelse af løjtnant Jim Gary(Richard Widmark), for at gå på uofficiel mission for hæren, med det formål at købe hvide fanger tilbage fra comanche-indianene. Det er mænd med personlighed og handlekraftige kvinder, der overstråler hinanden. Shirley Jones spiller datter af en skandinav, som de yngre mænd har et godt øje til i vogntogslejren, hvis lillebror blev bortført og en af de bortførte, som Guthrie og Gary køber fri er mexicanerinden, Elena, i Linda Cristals dejlige skikkelse. Den stærkt overvægtige Sgt. Posey(Andy Devine) fungerer som humoristisk samlingspunkt i filmen og udnytter da også sin pondus med god grinagtig timing og James Stewart forsømmer ingen lejlighed til at slippe komikken løs. Ind imellem slås nogle mere dystre toner an, dog altid hurtigt afløst af smil og grin, når den fordske lune slår igennem. En af de mest undervurderede Ford film. Tilsyneladende også af Ford selv. Her lader Ford Monument Valley være Monument Valley og laver en film i Texas og Mexico og han amalgamerer komedie og drama på fineste vis. Ingen bør snyde sig selv for denne oplevelse, der i min bog er en af de morsommeste westerns der er lavet. Guthrie: Get the sargent a ladder, so he can get up on that poor, unfortunate animal! Guthrie I you think I'm paying the bill for all those beers that hippopotamus of a sargent drink, you got two more things coming!.
|
|
|
Anmeldt af
Jannik, København N |
29. januar 2006
|
|
Ekstremt undervurderet! |
|
Stewart er en desillusioneret og lettere korrupt sherif, der hyres af hæren til at bringe efterlyste hvide tilbage fra fangenskab hos Comanche-indianere. Widmark er en officer - og gammel ven af sheriffen -, der følger Stewart til Comanche-lejren. Stewart mener, at hele projektet er dødsdømt på forhånd, da alle de efterlyste har været hos Comancherne i mange år og derfor må formodes at være mere indianere end hvide af sind. På forskellig vis bliver han dog alligevel overtalt til at påtage sig opgaven. Det lykkes Stewart og Widmark at få to hvide frigivet. Den ene er en ung mand, der nu er Comanche i en grad, så han ikke længere taler engelsk og intet husker fra sin tid som hvid. Den anden er en spansk officersdatter, der har været hustru for en af de førende Comanche-indianere i fem år. Hun husker udemærket, hvor hun kommer fra, men nærer intet ønske om at komme tilbage - da hun ved hvordan man vil se på hende blandt hvide. Hun vælger dog af følge med alligevel. Resten af filmen handler om den modtagelse de to frigivne fanger får "hjemme" blandt hvide.
Der er tale om en *meget* sortere film end "The Searchers". Filmen skifter dog - på karakterisk Ford-vis - mellem komedie og drama og gudskelov for det. Den ville ellers have været ubærligt rå. Filmen skæmmes noget af mangelfuld fotografering, instruktion og scenografi. Temmelig mystisk i betragtning af, hvor velfungerende den ellers er.
Efter min mening en af John Ford's vigtigste westerns. Under alle omstændigheder giver den et ekstremt vigtigt perspektiv på "The Searchers" - først og fremmest fordi den har samme tema, men sandelig også fordi den forekommer meget mere realistisk i sit syn på muligheden i 1800-tallets USA for en genoptagelse blandt hvide af kvinder og børn, der har levet lang tid blandt indianere.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
27. januar 2006
|
|
Crab |
|
Jeg værdsætter denne film en smule højere end John Ford, der sagde om den: "This is the worst piece of crab I've done in twenty years". The Searchers må have spøgt så grundigt i Fords bevidsthed, at han gerne ville uddybe temaet. Man fornemmer dog klart, at hans kommunikation med såvel skuespillerne som fotografen var halvhjertet. Alligevel er der så meget Ford tilbage i billederne, at det nok går an at se filmen, der rangerer noget højere end mange andre westerns fra den tid.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
26. januar 2006
|
|
Og hvilke mænd! |
|
Lidt undervurderet Ford-western, hvor han tager sig tid til at skildre det forhold der udvikler sig mellem de to redningsmænd. Ikke blandt mesterens bedste film, men absolut væsentlig i hans sene produktion. Iøvrigt markerer den én af de kun tre gange hvor Stewart og Widmark spillede sammen på film.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Two Rode Together - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Two Rode Together - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Two Rode Together |
Holliday
Se alle titler her
|
Sendt 2006/01/27 09:33:43
IP:
Logget
|
|
|
Hmm...
Er tre gange ikke et pænt antal gange, at spille sammen?
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Two Rode Together (Masters of Cinema) (Blu-ray & DVD) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|