Et klassisk mordmysterium i bedste Agatha Christie-stil. Året er 1934. Blomsterhandleren Miranda Green (Mischa Barton) modtager en mystisk invitation til rigmanden Lewis Findleys hus, der ligger på en isoleret ø. Under rejsen dertil møder Miranda en række andre folk, der også har fået mystiske invitationer og heller ikke ved, hvad det her drejer sig om. Situationen er ekstra mærkelig, fordi deres vært ikke dukker op, og som om dét ikke er nok, sker der naturligvis pludselig et mord!