Return of Tanya Tucker, The: Featuring Brandi Carlile
Der er nærmest tale om to dokumentarer, kombineret til én i The Return of Tanya Tucker: Featuring Brandi Carlile. I den ene del af dokumentaren får vi historien om countrysangerinden Tanya Tucker, der forlod musikindustrien for 20 år siden. I den anden del får vi historien om, hvordan sangeren Brandi Carlile sætter sig for at optage et helt album som hyldest til Tanya Tucker og får lokket hende tilbage i studiet for at synge med på sangene. En opløftende, menneskelig historie, der ikke bare er for fans af Country Musik.