The Munsters
24. september 1964 kørte komedieserien The Munsters for første gang over skærmen. Serien holdt kun i to år, men sikrede sig alligevel en plads i mange folks hjerter, side om side med The Addams Family. Nu bliver serien bragt til live igen i form af en film fra selveste Rob Zombie, lavet i en stil, der ligger meget langt fra de brutale, blodige film, han er mest kendt for.
Filmen The Munsters fortæller forhistorien til den oprindelige serie. Vi ser, hvordan Herman og Lily første gang mødte hinanden i Transylvanien, hvordan de blev forelskede og endte med at flytte til USA. Sjov for hele familien, så længe familien er til grotesk, gotisk galskab!
|