Cow
Andrea Arnold er mest kendt for barske, socialrealistiske spillefilm som American Honey og Fish Tank. Hendes første dokumentarfilm handler om malkekøer.
Cow er en nøgtern og usentimental, men på ingen måde følelseskold film om et af de milliarder af dyr, der hvert år fødes, lever og dør i fangenskab, for at vi kan få mad på bordet og mælk i kaffen. Cow starter med, at en ko kommer til verden, og resten af Arnolds film er viet til at observere dens mors liv i alle objektive detaljer uden nogen form for kommentarer eller dialog. Enhver moralsk dom er overladt til seeren selv, men Arnolds ærinde er også et andet og mere komplekst end ren for-eller-imod. Hvornår har du sidst siddet og set på et dyr i halvanden time? Effekten er enkel og enestående.
Tekst fra pressemateriale
|