An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Some Kind of Wonderful: Steelbook (Blu-ray) (BD) Some Kind of Wonderful: Steelbook (Blu-ray)

Send mig en mail, når den udkommer

Some Kind of Wonderful: Steelbook (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 329.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 7/6-2021

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Paramount - 1987
USA - Farve - 93 min
Ønskeliste
DramaRomantikKomedieUngdomsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Some Kind of Wonderful
Dansk titel: Sig, du elsker mig
Instruktør: Howard Deutch
Medvirkende:
Keith Nelson  Eric Stoltz
Watts  Mary Stuart Masterson
Amanda Jones  Lea Thompson
Hardy Jenns  Craig Sheffer
Cliff Nelson  John Ashton
Duncan  Elias Koteas
Shayne  Molly Hagan
Laura Nelson  Maddie Corman
Carol Nelson  Jane Elliot
Cindy Nelson   Candace Cameron Bure
Vis alle medvirkende...
Stikord: Date movie / Dating
Feel-good
Skole / skoleliv
Teenagers
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 24

Gennemsnit: 9.3 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
David
Hans Kr.
Mogens

Some Kind of Wonderful

High school-outsideren Keith (Eric Stoltz) og drengepigen Watts (Mary Stuart Masterson) har været venner siden barndommen. Hendes interesse for ham er dog begyndt at vokse ud over det rent platoniske, men Keiths øjne er rettet mod skolens smukke, rige og ombejlede pige, Amanda Jones (Lea Thompson). Da Keith i et overraskende modigt øjeblik får en date med Amanda Jones, må Watts overveje, om hun skal afsløre sine sande følelser overfor ham.

For mere end 30 år siden var Some Kind of Wonderful en af mine helt store personlige favoritter, og noget siger mig, at den også har en særlig plads i hjerterne på de mange skuespillere, der for alvor brød igennem på det hvide lærred med denne film. Lea Thompson var i forvejen et nogenlunde kendt ansigt efter Back to the Future, men hun havde brug for en succes oven på den stakkels Howard the Duck, der blev aflivet af anmelderne og floppede fælt i biograferne. Eric Stoltz havde allerede medvirket i adskillige tv-shows og film, men hans største succes hidtil var som elefantdrengen "Rocky" Dennis med det absurd deforme hoved i Peter Bogdanovich's Mask (1985), så der var stadig ikke rigtig nogen, der vidste, hvordan knægten så ud i virkeligheden. Mary Stuart Masterson havde gjort sig bemærket i At Close Range med Sean Penn og Christopher Walken, men der var næsten ingen, der så den i biografen. Efter Beverly Hills Cop's fænomenale succes i 1984 dukkede John Ashton ("Sgt. John Taggart") op i en masse populære film i slutningen af 80'erne, og han er igen herlig her som Stoltz' velmenende far. Endelig har Elias Koteas siden sin uforglemmelige rolle som skinhead'en Duncan haft en glorværdig karriere.

Er man i humør til en 80'er ungdomsfilm, så bliver det ikke meget bedre. Alene ved tanken om opening credits-sekvensen, hvor makkerparret Stephen Hague/John Mussers Harold Faltermeyer-inspirerede score vælter ud af højttalerne, mens Mary Stuart Masterson giver den gas på sit trommesæt og Eric Stoltz vandrer hen over jernbanesporet - ja, så får jeg et lille smil på læben og lyst til endnu et gensyn.
Niels Ole

Brugerne skriver om Some Kind of Wonderful:

Anmeldt af CT, Vanløse 15. marts 2011
You look good wearing my future
Der er dømt 80'er nostalgi. Nogle film har man et uhelbredeligt kærlighedsforhold til, så når musikken spiller i starten af filmen er jeg allerede hooked. Jeg kan godt lide at den er forholdsvis afdæmpet med tre bærende roller, der alle bliver spillet tilpas nuanceret.

Det er bare hele stemningen i de bedste af 80'er teenage-komedierne som ikke kan kopieres. Det er unikt - og så indeholder den en af alletiders bedste afslutningscener: SPOILER her :)

Ingen ord. Kun 80'er musik og Keith (Eric Stoltz) der løber efter sin tomboy Watts (Mary Stuart Masterson) - og hun vender sig om og græder som pisket - og han smiler så bredt han kan - resten er historie.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 1. september 2010
Find den rette
Absolut ikke den værste film inden for genren og man mærker tydeligt John Hughes hele vejen igennem. Han havde en særlig evne til at indfange ungdomstidens usikkerhed og filmen har nogle godt tegnede karakterer. Men den virker en smule omstændelig og lidt for drømmende til at kunne kaldes virkelig god. Man må dog rose skuespillerne der alle gør det rigtigt fint.
Læg forresten mærke til Elias Koteas som skinhead - hold da fast en fremstilling han fyrer af dér! En skam han ikke er mere med i filmen.

Anmeldt af lookalot, København K 15. august 2009
You break his heart, I break your face.
Some Kind of Wonderful En af de absolut bedste romantiske-teen-angst-komedier, som er blevet spyttet ud af Hollywoodfabrikken i yuppie-80érne. Imponerende skuespilspræstationer hele vejen rundt. Og mange både sjove og rørende scener. Et must for den "evige teenager", og børn under 21:O)

ps.som en sjov, lille krølle på halen, kan oplyses om, at instruktør Howard Deutch og Lea Thompson, blev smaskforelskede under indspilningen, og de gik lidt senere hen og blev rigtigt gift! :O):O)

Ret din egen anmeldelse af Some Kind of Wonderful - klik her

Start en debat om filmen Some Kind of Wonderful - klik her

Start en debat om denne udgave af Some Kind of Wonderful: Steelbook (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest