Instruktørens mareridt
Film om film er efterhånden en hel genre for sig selv. Ofte leveres disse film, ikke helt uden grund, i form af komedier. I genren har jeg især tre favoritter, og de er: The Player, ...and God Spoke og Living in Oblivion (eller Klar til optagelse, som den hedder på dansk).
Living in Oblivion er en film, der næsten gør grin med sig selv. Den handler om en low-budget instruktør, som oplever sin værste dag på jobbet. Instruktøren spilles superbt af Steve Buscemi, som giver en af sine bedste præstationer nogensinde. Alt hvad der kan gå galt, når man laver film, går galt. Problemerne rangerer lige fra sound booms, der falder ned i billedet, til instruktørens mor, som invaderer settet midt under optagelserne, til skuespillere, der har for travlt med at udvikle deres figurer, som da den mandlige hovedrolleindehaver (i filmen i filmen) er sikker på, at han bør bære en klap for øjet. Flere gange er vores stakkels instruktør ved at komme op at slås med crew'et på filmen, fordi alle synes at have glemt, at det er ham, der bestemmer, hvordan filmen skal tage sig ud.
Den allersjoveste scene omhandler en dværg, som er blevet castet til en drømmesekvens, men det går op for ham, at den eneste grund til, han er med i filmen, er, fordi at når folk ser en dværg på film, så ved de, at det kun er en drømmesekvens, de ser. Dværgens reaktion på denne indsigt er så hylende morsom, at jeg aldrig tror, jeg har grinet så meget af en film!
Tom DiCillo, som har instrueret Living in Oblivion, havde kun lavet én film før denne, Johnny Suede, en low-budget film med Brad Pitt i hovedrollen. Under optagelserne og i pre-production havde DiCillo mødt så megen modgang, at han overvejede aldrig at lave film igen, så Living in Oblivion synes at være den helt naturlige reaktion på hans frustration.
Der er ikke mange andre film derude, der er lige så sjove som denne, og har man selv prøvet at lave film, vil man helt sikkert grine lidt ekstra af filmens jokes.
Morten Kaa
|
Region
