An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Greystoke: The Legend of Tarzan, Lord of the Apes  (DVD) Greystoke: The Legend of Tarzan, Lord of the Apes

Udgivet 13. september 2004 af Warner Bros. 1000085109 / UPC# 7321917113755

Greystoke: The Legend of Tarzan, Lord of the Apes  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 1984
England - Farve - 137 min
Ønskeliste
DramaRomantikAdventure
Filmens specifikationer
Original titel: Greystoke: The Legend of Tarzan, Lord of the Apes
Dansk titel: Legenden om Tarzan, Abernes herre
Instruktør: Hugh Hudson
Medvirkende:
Tarzan  Christopher Lambert
Miss Jane Porter  Andie MacDowell
Earl of Greystoke  Ralph Richardson
Phillippe D'Arnot  Ian Holm
Charles Esker  James Fox
Alice Clayton  Cheryl Campbell
Jeffson Brown  Ian Charleson
Jack Downing  Nigel Davenport
Sir Hugh Belcher  Nicholas Farrell
Jack Clayton  Paul Geoffrey
Vis alle medvirkende...
Stikord: Biopic / biografisk
Tarzan
Abe
Afrika
Jungle
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Ja Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Fransk
Engelsk
Tysk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 19

Gennemsnit: 8.1 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Mogens
Lars

Legenden om Tarzan, Abernes herre

Denne Tarzan-film er anderledes, bl.a. ved at lægge mere vægt på abemandens møde med civilisationen end på civilisationens møde med abemanden. Som søn af et skibbrudent ægtepar opfostres Tarzan (Christopher Lambert) hos en gruppe menneskeaber i en jungle i Afrika. Da Tarzan tyve år senere opspores af en engelsk søfarer, bringer denne ham med tilbage til England for at konfrontere ham med sin nærmeste slægtning, Jarlen af Greystoke (Ralph Richardson).

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Engelsk DD5.1
  • Undertekster: Engelsk, tysk, fransk, hollandsk, italiensk, spansk m.fl.
Special features:
  • Kommentarspor med instruktør Hugh Hudson og producer Garth Thomas
  • Theatrical trailer

Brugerne skriver om Greystoke: The Legend of Tarzan, Lord of the Apes:

Anmeldt af Extract, Dyssegård 18. juni 2010
Tarzan-filmenes Trabant
Greystoke: The Legend of Tarzan, Lord of the Apes Hugh Hudsons Greystoke er en pinlighed ud over alle grænser. Junglescener der alt for åbenlyst er filmet i et studie og så aber der er mennesker i abedragt - og ligner det! Man sidder og kigge efter lynlåsen på aberne! Når Andie MacDowell åbner munden, så er det Glenn Closes stemme man hører, da hun er blevet eftersynkroniseret!
Anden halvdel af filmen med fjollerierne på det engelske gods er skrækkelig. Det er tæerkrummende og så pinligt, at man kan høre en knappenål falde til jorden! Andie MacDowell skal prise sig lykkelig for at dette makværk ikke helt begravede hendes filmkarriere. Til gengæld udsatte det hendes gennembrud i 6 år (det kom med Sex, Lies And Videotape i 1989). Tarzan-filmens Rolles Royce? Næ...snarere deres Trabant!

Anmeldt af Monkeyman, København S 27. januar 2008
Jungle manden
rørende og flot fotograferet film, om menneskedrengen, der vokser op med en flok aber. Christopher Lambert bedste og mest intense præstation på et filmlærred.
Kort sagt: Godt og realistisk opdatering af Tarzan historien.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 31. maj 2007
Abernes ven
Tidens tand har gnavet sig et godt stykke ind i Hugh Hudsons berømte Tarzan-film der nærmest fik øjeblikkelig ikonisk status da den ramte biograflærrederne for godt 20 år siden. Selve tanken med at forfølge konsekvenserne af det forhold, at civilisationen kan besejre naturen fra begyndelsen, men at kulturen omvendt ikke kan rumme det utæmmede, er klart filmens vortex. Men det forekommer mig, at instruktøren ikke ved hvordan han skal give udtryk for det. Rent filmisk er afsnittene i junglen klart bedst, mens skiftet tilbage til familien virker underligt ufordøjet og fremstår alt for diffust. At Tarzan stadig er ren natur kommer blot til at virke, på den ene side ufrivilligt komisk og på den anden som vanskabt SF-uhygge der bringer filmen næsten totalt ud af balance. Castet er flot, men der spilles passionsløst, bortset fra en fremragende Ralph Richardson i sin sidste filmrolle. Jeg må sige, at filmen var en stor skuffelse.

Anmeldt af Nicolas Barbano, Frederiksberg 11. december 2006
Tarzan-filmenes Rolls Royce
Efter en menneskealder med en stadig strøm af Tarzan-film kunne man i 1984 have den opfattelse, at emnet nok var ved at være udtømt. Det var derfor noget af et chok, da denne radikale nyfortolkning dukkede op. Som den første Tarzan-instruktør nogensinde valgte Hugh Hudson - der netop havde lavet den Oscar-belønnede "Viljen til sejr" - at tage Edgar Rice Burroughs’ Tarzan-historie alvorligt, at henvende sig til et intelligent, voksent publikum og stille spørgsmålet: Hvordan ville dette berømte eventyr tage sig ud, hvis det var foregået i virkeligheden?

Resultatet var en begavet, dramatisk og gennemført overdådig storfilm, der hæver fortællingen til et kunstnerisk niveau, den aldrig har været i nærheden af hverken før eller siden.

Trods et manuskript af amerikanske Robert Towne ("Chinatown") er "Greystoke – beretningen om Tarzan, abernes konge" først og fremmest en engelsk produktion, hvorfor al tendens til hjernedøde junglebøffer her erstattes af en dyb respekt for det faktum, at Tarzan er en adelsmand, splittet mellem sin kulturelle opvækst som halvnøgen vildmand og sin genetiske arv som adelsmand, to the manor born. Filmens dynamik ligger i denne konventionsstridige kombination af adelsmand og vildmand, og i spørgsmål såsom, hvorvidt han har overlevet junglen, fordi han er adelig, eller om de kvaliteter, han har udviklet i junglen, i virkeligheden er mere noble end den smålige arrogance, han møder i civilisationen?

Historien starter i 1886, hvor Tarzans forældre forlader deres engelske gods og efter et skibbrud mister livet i Afrikas jungle, hvor deres nyfødte søn adopteres af vilde aber. Sønnen vokser sig stor og stærk, en uovervindelig menneskeabe (Christopher Lambert), der erobrer ledelsen af abestammen. Men via mødet med en opdagelsesrejsende (Ian Holm) opdager han sine rødder og rejser til England, hvor han modtages af sin bedstefar (Ralph Richardson), forelsker sig i dennes myndling (Andie MacDowell) og arver positionen som jarl af Greystoke. Men mindet om junglen trækker i den tidligere abekonge...

Som nævnt er filmen overdådigt produceret, med pragtfulde panoramaer af afrikanske og skotske landskaber, elegante periodekostumer og udtryksfulde menneskeaber. Aberne blev skabt af mesteren Rick Baker og scorede en af filmens tre Oscar-nomineringer – de to andre var for manuskriptet og for Sir Ralph Richardsons rørende præstation som den aldrende jarl (hans sidste rolle).

Særlig opmærksomhed skylder man dog filmens to gennembrudspræstationer, fra hhv. fotomodellen Andie MacDowell som Jane og i titelrollen den schweiziske Christopher Lambert. Den dyrisk skulende, naturligt atletiske Lambert var et fund til rollen, og karakterens franske accent forklares elegant ved at lade hans første menneskebekendtskab være franskmand. Til gengæld blev Andie MacDowell eftersynkroniseret af Glenn Close, men det glemmer man heldigvis, når musikken spiller. Den er iøvrigt komponeret af Edward Elgar og John Scott, så også dér er vi kvalitetsmæssigt helt til top i lianerne.

Filmhistoriens mest elegante fremstilling af Tarzan-figuren er vel Disney-tegnefilmens akrobatiske abemenneske, men som helhed betragtet lever "Greystoke – beretningen om Tarzan, abernes konge" fuldt op til sin episke titel som Tarzan-historiens ultimative filmatisering.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 19. september 2006
Aldrende Tarzan
Her, mere end 20 år efter, holder Greystoke ikke vand mere. Filmen er tilsyneladende ikke helt klar over, hvad den vil. Måske var det økologiske budskab tilstrækkelig til at bære den i 84? men det er ikke nok i dag. Hele første del med aberne er håbløs. Anden del med Tarzans optræden på et engelsk gods har nogle få vittige konfrontationer med de stive engelske normer. Flot fotograferet.

Ret din egen anmeldelse af Greystoke: The Legend of Tarzan, Lord of the Apes - klik her

Start en debat om filmen Greystoke: The Legend of Tarzan, Lord of the Apes - klik her

Start en debat om denne udgave af Greystoke: The Legend of Tarzan, Lord of the Apes - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest