An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

3 klassikere fra Danmarks Besættelse (Box Set) (DVD) 3 klassikere fra Danmarks Besættelse (Box Set)

Udgivet 6. april 2010 af Scanbox 12549-19 / UPC# 5706107125497

3 klassikere fra Danmarks Besættelse (Box Set) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse.
Danmark - Sort/Hvid
Ønskeliste
DramaKrigsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: 3 klassikere fra Danmarks Besættelse
Medvirkende:
  Poul Reichhardt
Stikord: 2. Verdenskrig
Oprør / rebeller
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

- dansk film

Tekster: Dansk
Sprog: Dansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 7

Gennemsnit: 8.3 ud af 10

Du kan også stemme.   


Brugerne skriver om 3 klassikere fra Danmarks Besættelse:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 13. juli 2021
Tre med Poul
Soldaten og Jenny *** ½

Johan Jacobsen lavede med dette smukke værk ikke blot sit egentlige hovedværk, men skabte samtidigt en af dansk films mest helstøbte efterkrigsdramaer der på helt forbilledlig vis tegner et ægte billede af et forrevent klassesamfund og de skæbner som med større eller mindre held forsøger at skabe sig et liv i det. Der er mindelser om instruktørens tidligere "Otte Akkorder" der på sin egen måde også var ganske virtuos (på den gode måde), men denne film er alligevel sin egen. Poul Reichhardt er yderst overbevisende som den uheldige soldat der ramt af ulykke måske finder sit livs kærlighed i den stille ekspeditrice, en lidt anonym Bodil Kjer, selvom det til at begynde med ikke ser alt for lovende ud. Filmen er prædikende, men det var Jacobsen tit i sine film, men også båret af en ægte humanisme og frem for alt af virkelige mennesker og skuespillerne er alle forrygende. Johannes Meyer brillerer endnu engang som pigens bitre og smålige fader der skuffet af livet ikke engang under sin datter at finde lykken og Gunnar Lauring er uhyggelig som skruppelløs skørtejæger. Men alle løfter på samme hammel i denne virkeligt fremragende film der ubetinget hører til blandt de helt urørlige klassikere. Der er noget poetisk realisme over enkelte af scenerne som er ganske fascinerende, men ellers er det en historie - forfattet som den er af Soya - som bærer alle Johan Jacobsens fingeraftryk, hvor også de meget mættede sort/hvide billeder gør stort indtryk i hver en indstilling.
Birgitte Reimers første film.

De Røde Enge *** ½

Selvom man måske nok kan argumentere for at dansk films ultimative modstandskampsdrama viser sin alder på mange måder når det kommer til det dramatiske udtryk, så evner den for mig at se fortsat at gribe tilskueren i en grad som kun få film fra perioden formår. For det første må man rose Ipsen og Lauritzen for at de på ingen måde forenkler deres historie men tværtimod viser at heltemodet ikke kommer af sig selv og at almindelige mennesker altid betaler den højeste pris i krigen. Men de involverer også beskueren i begivenhederne på en måde, så man føler sig delagtiggjort i dem og på en mærkelig måde føler sig moralsk medansvarlig. Derudover er det en elementært spændende film hvis eneste egentlige svaghed synes at være den karikerede tyske forhørsleder. Scenen er iøvrigt ganske ubehagelig at se stadigvæk. Poul Reichhardt er helt enkelt forrygende i hovedrollen som den tapre men jævne mand der tager kampen op mod nazisterne og netop afdøde Lisbeth Movin er sart og fin som hans kæreste. Desuden skyldes det i høj grad skuespillerne at filmen stadigvæk kan gribe for mange af dem yder noget af det bedste de har afleveret på film, således Preben Lerdorff-Rye, Preben Neergaard og - i særlig grad - Lau Lauritzen jr. der virkelig gør indtryk som modstandslederen Toto.
Endelig må man bare sige at de to instruktører har disponeret deres film rigtigt og den virker utroligt velafbalanceret. Hvor rigtig denne film er kan man ydermere overbevise sig selv om ved at sammenligne den med den i tema lignende "Den usynlige hær" fra samme år der ikke formåede at skabe den samme intensitet.
Man kan uden at overdrive kalde denne fremragende film for en dansk udgave af Rossellinis "Rom,åben by" og måske er den inspireret af netop denne film?

Støt står den danske sømand ** ½

Ipsen og Lauritzen havde med "De Røde Enge" givet de danske frihedskæmpere deres mindesten og det allerede inden krigen var definitivt forbi. Et par år senere fortalte de så historien om handelsflåden og hvordan den bidrog aktivt til krigsindsatsen. Med betydeligt mindre held blander de her folkekomedie med handlingsmættet spænding (den afgørende scene med det synkende skib hører til dansk films mest dynamiske øjeblikke) og der er stilforvirring flere gange end man kan tælle. Ikke desto mindre redder skuespillerne den hjem og det er over hele linien: Per Buckhøj er fint placeret som skibskaptajn der overbringer besætningen nyheden om den tyske okkupation og Poul Reichhardt og Lau Laurizen selv er en fin duo som vennerne der strander i England. Lisbeth Movin spiller ikke overraskende sidstnævntes kæreste. Men det er nok Johannes Meyer som den gamle sømand der rammes af personlig tragedie der trækker størst opmærksomhed til sig. Hans præstation er mageløst afdæmpet men virkelig. Der er også roller til Ove Sprogøe, Preben Neergaard, Kjeld Jacobsen og Bjørn Watt Boelsen. Meget unge udgaver af Poul Bundgaard og Preben Uglebjerg som henholdsvis styrmand og matros. En blandet oplevelse, men overvejende til den positive side af barometret. Musikken er af Sven Gyldmark. Baseret på en krigsdagbog af Kaj Frische og skrevet af Grete Frische (en slægtning?). Nogen holder denne film meget højt i ære, men jeg synes at den er lidt svækket.

Skriv din egen anmeldelse af 3 klassikere fra Danmarks Besættelse - klik her

Start en debat om filmen 3 klassikere fra Danmarks Besættelse - klik her

Start en debat om denne udgave af 3 klassikere fra Danmarks Besættelse (Box Set) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest