|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Paramount
-
1996
USA
-
Farve
-
87 min
|
 |

|
|
4K UHD-pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
USA
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Der er et i hver familie.
Mød Mike Donnelly (Chris Farley) - en elskelig, hylende morsom, men omvandrende ulykke. Han er fast besluttet på at hjælpe sin storebror Al (Tim Matheson) med at vinde valget som guvernør i staten Washington og forvandler hver eneste mulighed for stemmefiskeri til en pinlig katatrofe. Assistenten og dovendidrikken Steve Dodds (David Spade) melder sig frivilligt som Mikes babysitter, hvilket snart viser sig at være en stor fejltagelse! For da Mike opdager, at den siddende guvernør er en svindler, kaster han sig hovedkulds ud i velment ødelæggelse på et helt nyt plan.
Tekst fra omslag
|
|
Brugerne skriver om Black Sheep (Chris Farley):
|
Anmeldt af
René, Åbyhøj |
7. februar 2008 |
|
Familiens sorte får |
|
(Ha! Nu er chancen der for sable "Black Sheep" ned - helt uden risiko for verbale hug fra en vis Mr. Falkbøll.)
Nogen gange må man altså bare undre sig over, hvor lidt der egentlig skal til for at igangsætte produktionen af en spillefilm: En lille pose penge, et fem-siders manuskript på stilepapir, en flok kiksede skuespiller-typer, en smule fladpandet lavkomik - og frem for alt: En producer/instruktør, der optimistisk tror på, at dødssejleren nok skal holde sig flydende. Hvilket så bringer os til "Black Sheep".
Rammen omkring hele filmen er en tyndbenet historie om en hæderlig politiker (ha-ha, som om de findes i virkeligheden!), Al Donnelly, der stiller op til kampvalg om guvernør-posten. Desværre har han en utrolig klodset tyksak af en bror, Mike, som desværre også har denne ulyksalige evne med konstant at bringe sig selv og andre i knibe. Mike har ganske vist et hjerte af guld, og de bedste intentioner om at hjælpe, men det går bare altid galt for ham. Derfor er Al heller ikke så vild med at ha' brormand rendende omkring sig under valgkampen, så han sætter sin assistent, Steve Dodds, til at holde ham lidt under opsyn. Al's kvindelige modkandidat er imidlertid en lusket fætter, ... øh, eller kusine ... som ikke skyer nogen midler for at vinde. Hun går end ikke af vejen for lidt valgfusk, hvilket brormand Mike opdager, og redder dagen.
Øv, nu har jeg jo røbet hele filmens plot. Men bare rolig: Det hele er ikke andet end en dårlig undskyldning for at fyre en hel masse gags og slapstick af på lidt under halvanden time. Selve historien er absolut sekundær. Man bør ved kigning af denne film dog være forberedt på humor af den mere pinlige slags: Dén del af filmen, hvor Mike Donnelly og Steve Dodds er blevet forvist til en afsidesliggende skovhytte, er f.eks. blot en længere kavalkade af slapstick, à la "Laurel & Hardy". Men alt det, der fungerede fint på film for Stan Laurel og Oliver Hardy i tyverne og trediverne, falder til gengæld tungt til jorden her i 1995, hvor filmen er blevet indspillet.
Jeg vil ikke afvise, at man sikkert skal være i et bestemt humør eller sindstilstand, for at få fuld udbytte af en film som "Black Sheep". Eller at man på forhånd skal ha' sniffet lattergas, ligesom Mike og Steve gør i filmen. Anyway: Jeg havde ikke kraftigere stimulanser end cola og kaffe til min rådighed, så jeg morede mig derfor kun ganske behersket - og med mellemrum. Men jeg grinede dog et par gange. Derfor den halve stjerne.
|
|
|
Skriv din egen anmeldelse af Black Sheep (Chris Farley) - klik her
Start en debat om filmen Black Sheep (Chris Farley) - klik her
Start en debat om denne udgave af Black Sheep (4K UHD & Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|