visvare_alle.inc
row2.inc
|
Udgivet 24. november 2025
af StudioCanal
|
OPTUCE4664
/
UPC# 5055201854575 |
|
row3.inc
|
bestilling2.inc
sql_lager: 0
sql_lager_brugt: 0
DB_ART: F
DB_TYPE: UHD
DB_STATUS: N
DB_ART: F
DB_LD_RADIO: j
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Working Title
-
2015
England
-
Farve
-
132 min
|
 |
  
|
row4.inc
|
filminfo.inc
|
medietype.inc
| 4K UHD-pladens specifikationer |
|
|
Oprindelse:
England
|
|
uden danske tekster
|
| Tekster: |
Engelsk
|
|
| Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Legend
Dette er den sande historie om de notoriske gangstertvillinger Reggie og Ronnie Kray (begge spillet af Tom Hardy), der huserede i 1960’ernes London. Vi følger deres vej til toppen, hvor de har byen i deres hule hånd, og de begynder at samarbejde med den amerikanske mafia, som er på vej til at udvide fra Havana til London. Reggie og Ronnie lever det vilde luksusliv og ser ud til at være ustoppelige. Men der udbryder snart magtkampe i egne rækker, og båndet mellem tvillingerne svækkes af Ronnies voldelige vanvid og Reggies forelskelse sig i den smukke Frances Shea (Emily Browning).
Efterhånden som 60'erne rinder ud trues Kray-tvillingernes gangsterimperium fra flere sider. Politiinspektør ’Nipper’ Read (Christopher Eccleston) har opbygget en god sag imod dem og ægteskabet mellem Reggie og Frances er i opløsning. Denne klassiske gangsterfilm tager os tilbage til et mindre kendt historisk kapitel fra 60’erne, og vi ser de forbløffende hændelser, der gjorde, at Kray-tvillingerne aldrig vil blive glemt.
Specielt om denne udgivelse:
|
|
Brugerne skriver om Legend (Tom Hardy):
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
6. september 2016 |
|
Twins in crime |
|
Historien om tvillingebrødrene der blev nogle af historiens mest notoriske og voldelige gangstere i 60'ernes London er blevet filmatiseret i 1990 som "The Krays" og man forestiller sig umiddelbart, at der må være tale om en bedre film end denne. Som anmelderen nedenfor pointerer, så virker filmen mærkeligt fokusløs, som om instruktøren ikke har vidst hvad han ville med sit projekt. Men for mig at se kan det forstås som tilsigtet, idet det viser brødrenes planløse liv der netop er så afstumpede, at der ingen mening er tilbage. Man kan dårligt kalde det en traditionel gangsterfilm og man skal ikke forvente spænding i egentlig forstand. Det er snarere et portræt af to voldelige mænd der humper afsted i en verden de ikke forstår og som ihvertfald ikke forstår dem. Tom Hardy gør en god indsats i dobbeltrollen og Emily Browning er ligeledes fin som kæresten til den ene, men filmens egentlige pointe er, at livet grundlæggende er dybt meningsløst og at der ikke er andet end hvad man gør. Retfærdighed er tilfældigt og man står ikke til regnskab for noget medmindre man bliver opdaget. Filmen kunne ikke desto mindre godt have gjort noget mere ud af brødrenes baggrund, der stort set ikke belyses. Alt i alt en udmærket film, men jeg tror at man bør give "The Krays" et kig.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
6. juli 2016 |
|
Brothers Kray |
|
De enæggede tvillingebrødre Reggie og Ronnie Kray, der var 60'ernes regerende gangstere i Londons East End var begge voldspsykopater i det virkelige liv. Eftersom der stadig er levende vidner til deres meritter, kunne der være lavet en ganske interessant film om deres bevæggrunde og fremfærd. Men filmen med Tom Hardy i en dobbeltrolle som brødrene, skøjter underligt usammenhængende hen over tingene, som om dens ærinde har været at skjule nogle ufordelagtige kendsgerninger om de to ubehagelige typer. Brian Helgeland forsøger vist nok at forklare os, at der var noget forsonende og interessant over de to gangstere, men han mister interessen for opgaven og svinger i stedet til og fra uden egentligt fokus på noget som helst. Han skraber i overfladen, som han i øvrigt giver et mere glitrende udseende, end den reelt har haft - den fornemmelse sidder man i hvert fald tilbage med.
Tom Hardy formår ikke at give brødrene liv, så de interesserer os. Han er bedst, når han giver den som den umiddelbart mere tilregnelige broder Reggie. Men rollen tillader ham ikke at give figuren form. Vi aner ikke, hvad det er, der binder ham til sin skizofrene broder i en grad, så det ødelægger hans ægteskab og til sidst deres fælles "firma".
Forskellige tråde ender blindt, f.eks. Kray-brødrenes forbindelse til Meyer Lansky, hvor Chazz Palminteri er betroet rollen som bydreng. Overhusets involvering i Krays forretninger. Antydningen af, at Scotland Yard er korumperet. Tingene bliver ikke gjort færdige, hvor interessante og fortællende om en tid de end måtte være.
Filmens absolut mærkeligste disposition er voiceoveren, som er lagt i munden på Reggies kone Francis, der spilles lidt adspredt af en storøjet Emily Browning. Filmens billeder beretter om en skrøbelig, ikke særligt selvstændig pige, medens hendes fortællerstemme har overskud og indsigt (også i hændelser, som hun ikke kan have haft informationer om i den tilværelse hun delte med Reggie). Derved opstår en ubalance, som gør det ganske klart, at voiceoveren kun tjener til at lukke nogle af de mange huller, billedsiden skaber.
Gangsterfilm er altid interessante. Nogle ville mene, at filmen derfor kunne bære 2 stjerner hjem. Det er den måske også på nippet til, men den klarer det netop ikke.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Legend (Tom Hardy) - klik her
Start en debat om filmen Legend (Tom Hardy) - klik her
Start en debat om denne udgave af Legend (Limited Collector's Edition) (4K UHD & Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|