Agatha Christie er alle tiders mest læste krimiforfatter, og En af os er morderen er filmatiseringen af en af hendes mest geniale historier. Ti mennesker ankommer med helikopter til et luksushotel midt ude i ørkenen. Der er ingen kontakt til civilisationen. De kender ikke hinanden. De ved ikke, hvorfor de er blevet inviteret. Og de ved ikke, hvem deres vært er. Uden at kunne flygte myrdes de en efter en. Men hvorfor? Og hvem i selskabet er den koldblodige morder? En af os er morderen er en klassisk krimi af Agatha Christie – med spænding, mystik og en perlerække af prominente skuespillere.
Tekst fra pressemateriale
Brugerne skriver om And Then There Were None (Oliver Reed):
Apatisk og uinspireret tredie filmatisering af den klassiske kriminalroman er en rodet omgang miskmask med stort set zero appeal. Skuespillerne ser allesammen ud til at ønske sig væk fra settet og selvom det meste af den oprindelige dialog fra de øvrige to film er bevaret intakt, så fremstår den blot ufrivilligt komisk her fordi de medvirkende helt tydeligt ikke tror på projektet. Oliver Reed gør sit bedste for at give foretagendet lidt dynamik, men ellers fremstår de fleste i det attraktive cast som zombier på valium. Filmens rytme er rent ud til grin. En trist og lidt ærgelig oplevelse. Orson Welles lægger stemme til U.N. Owen.