An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Mad Max Anthology (4 film) (5-disc) (DVD) Mad Max Anthology (4 film) (5-disc)

Udgivet 5. oktober 2015 af Warner Bros. 1000581114 / UPC# 5051892193955

Mad Max Anthology (4 film) (5-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Independent - 1979-2015
Australien - Farve
Ønskeliste
ActionScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Mad Max
Instruktør: George Miller
  George Ogilvie
Medvirkende:
Mad Max 1-3   Mel Gibson
Mad Max 4   Tom Hardy
Furiosa  Charlize Theron
Aunty Entity  Tina Turner
Stikord: Mad Max
Kult-favorit
Bander / Gangs
Biler / biljagt
Fart og spænding
Futuristisk
Hævn / selvtægt
Post-apokalyptisk
Terrorisme
Våben / våbenhandel
Voldtægt
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Ja Deleted scenes
Antal plader: 5Denne udgivelse indeholder 5 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 1.0
DD 5.1
Engelsk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 7

Gennemsnit: 8.4 ud af 10

Du kan også stemme.   


Mad Max Anthology

Mad Max (1979)

Den australske kultfilm, som blev et verdensfænomen, var ikke alene en banebrydende actionfilm, men gjorde den dengang 21-årige Mel Gibson til en verdensstjerne - til trods for, at hans stemme var dubbet af en b-skuespiller i den amerikanske udgave (slyngler!). MGMs nye udgave har heldigvis rådet bod på dén bommert og fået den originale dialog på plads igen. Prøv at sammenligne med det dubbede lydspor - simpelthen horribelt!
    Mad Max's forunderlige univers er befolket af højoktan-drevne galninge, der lever efter det gamle western-kodeks: øje for øje, tand for tand! Filmen er unik på alle tænkelige områder, og måske er dens største force dens svælgen i fetichisme for biler, læder og hæmningsløs vold.

The Road Warrior (1981)

George Miller (Babe, Happy Feet) har instrueret Mad Max-filmene, hvor Mel Gibson første gang dukkede op i filmhistorien og gjorde sig bemærket i rollen som den heltemodige Max. Han kører Austalien tyndt i en endeløs søgen efter benzin. Men han og de andre sølle forsvarere af et brændstofdepot må kæmpe imod nogle bizarre krigere, ledet af "The Humungus". Filmen er en af de mest fantastiske stuntfilm, der nogensinde er lavet.

Mad Max Beyond Thunderdome (1985)

To mand går ind. Én kommer ud. Sådan er loven i Bartertowns Tordenkuppel-arena. Men lovgiveren Aunty Entity kan snart indføre en ny lov: Lad være med at gøre Max gal!
    I Mad Max Beyond Thunderdome ser vi for tredje gang Mel Gibson i titelrollen som manden, der tager kampen op mod barbarerne i en fremtid efter atomkrigens rasen - og denne gang bliver han en flok fortabte børns frelser. Rocksuperstjernen Tina Turner stjæler det, der er tilbage af billedet som Aunty Entity, en magtsyg herskerinde, der er opsat på at bruge Max til at stramme sit knusende greb om Bartertown.

Mad Max: Fury Road (2015)

Den nådesløse Immortan Joe hersker over alt i dette trøstesløse ørkenlandskab. Han kontrollere vandet og dermed magten, og så har han sine hengivende War Boys, der tror han er deres frelser og vil gøre alt for ham. Men Immortan Joe har overset en ting: Furiosa - kvinden der har ansvaret for at hente forsyninger i et armeret metal bæst. Hun har fået nok og planlægger en spektakulær flugt. Det er denne konflikt Max falder lige midt ind i og pludselig må denne garvede, kyniske, selviske mand sætte sit liv på spil for andre.
     Furiosa forråder Immortan Joe og tager flugten ud i ørknen med hans harem af uskyldige piger og med Mad ved sin side. Joe sender ALT efter efter hende. Utallige krigsmaskiner, proppet med krigere, der ikke er bange for at dø for Joe; faktisk er det deres største ønske. Den benzindrevne fæstning tordner gennem ørknen. Hver kilometer skal betale med blod, og jo længere tid der køres, jo mindre er chancen for at finde frelse.

Det tog 30 år, men endelig faldt alt på plads og vi fik en Mad Max 4. Den oprindelige Mad Max instruktør George Miller står bag kameraet og Tom Hardy overtager rollen som Max Rockatansky.
     Mad Max: Fury Road er en helt absurd fantastisk og vellykket film. Den er så langt foran sine forgængere på alle planer, at det er næsten ikke til at fatte. De tre oprindelige Mad Max film har en vis charme, men de kan slet ikke konkurrere med det ildspyende, frådende monster, som Fury Road er. De mest vanvittige action og stunt sekvenser, af den gode gammeldags slags, fungerer i skøn forening med top-moderne visuelle effekter. Og midt i det hele finder vi filmens mest overraskende element: Mellem Tom Hardys næsten stumme Max og Charlize Therons frygtløse Furiosa opstår et samarbejde og en forståelse, der hæver filmen op på et nyt plan. Pludselig ser vi ikke bare flot action. Vi ser en film med hjerte. Et sort, hårdt hjerte, men ikke desto mindre et hjerte.

Specielt om denne udgivelse:

Mad Max:
  • Spilletid: 89 minutter
  • Audio: Engelsk DD1.0 (Mono)
  • Undertekster: Engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk, hollandsk m.fl.
Mad Max 2: The Road Warrior:
  • Spilletid: 91 minutter
  • Audio: Engelsk DD5.1
  • Undertekster: Engelsk, fransk, italiensk, spansk, hollandsk m.fl.
Mad Max Beyond Thunderdome:
  • Spilletid: 102 minutter
  • Audio: Engelsk DD5.1
  • Undertekster: Engelsk, fransk, italiensk, spansk, hollandsk m.fl.
Mad Max: Fury Road:
  • Audio: Engelsk DD5.1
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, spansk, islandsk, græsk
  • Special feature: Deleted scenes
Bonus disc: The Madness of Max
  • Spilletid: ca. 150 minutter
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, fransk, spansk, italiensk m.fl.

Brugerne skriver om Mad Max Anthology (4 film):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 25. maj 2020
Apocalypse

Mad Max *** ½

Den hæsblæsende actionfilm der satte Mel Gibsons karriere på racerbanen med fuld tank og masser af kubik. Set alene som underholdningsfilm er den helt uovertruffen - ikke et øjeblik står handlingen stille og locationsoptagelserne kombineret med verdensklasseklipning og -montage (brugen af vipes er efter min mening brugt endnu mere sikkert end i "Star Wars" f.eks.) sikrer et hit af en film, der helt selvfølgeligt hører til i toppen sammen med de andre spændstige actionklassikere.
Men filmen har endnu mere at byde på. Den er samtidigt en snedigt (okay, godt er måske et bedre udtryk) kamoufleret allegori over fremmedgørelse og dét vanvid der altid truer med at bryde igennem til og knuse civilisationens tilsyneladende trygge ramme. George Miller kender sit håndværk og benytter sig af en stærkt melodramatisk tone igennem hele filmen der løfter den over det profane action-niveau. På den måde får hele universet en larger-than-life karakter som, qua postulat, trækker det afgørende væsentlige i den apokalyptiske vision frem. Det er dygtigt gjort og møgunderholdende fra første til sidste billede. Det eneste der ikke kan hyldes må dog være slutningen der helt klart bare jappes af.

Mad Max II ***

George Millers andet kapitel i Max-sagaen er tempofyldt underholdning med masser af action og spænding. Imponerende stuntarbejde der stadig holder, og production values der er endnu bedre end i den første film. Fortællestilen er lige så ren, men filmen appellerer måske nok mere bredt, og der er ikke i samme grad levnet plads til de apokalyptiske lag, som første del var fyldt til bristepunktet med. Gibsons figur er nok også mere reduceret til ren protagonist, og hans formodede vanvid fra 1´eren burde nok være tegnet lidt bedre op. Dér mangler filmen en del. Det utroligt velklippede klimaks er rigtig flot, og har sikkert inspireret Cameron, da han lavede "The Terminator".

Mad Max: Beyond Thunderdome ***

Tredie og sidste kapitel af Max-sagaen er slet ikke så dårlig som mange vil gøre den til. Ligner på mange måder forgængeren og mangler derfor også dén idérigdom som gjorde den første film så fascinerende. Et utroligt univers bliver endnu engang åbenbaret for tilskuerens måbende åsyn, og der er hele tiden noget for øjnene - og her tænker jeg ikke alene på Tina Turner! Desværre ligner filmen alt for meget - ja, rigtigt gættet - forgængeren på mere end bare plot, og det burde være lavet med større originalitet. Men hele set-up´et har bare så megen potens, at jeg var revet med lige så meget som af "The Road Warrior".

Mad Max: Fury Road ***

En Mad Max-film uden Mel Gibson virker umiddelbart som en gin uden tonic, men nu er det heldigvis George Miller der står ved roret endnu engang og han skuffer ikke sit publikum, selvom hovedpersonen er en anden. Det er en hæsblæsende actionfilm fra første til sidste billede og skal ikke tages for mere end det. I dette tilfælde er det så til gengæld nok, da filmen er så kollosalt imponerende at kigge på, så tæt klippet og uden overflødigheder, samt med et par gode roller til Tom Hardy og Charlize Theron, at man ikke savner hverken dystopisk stemning eller egentlig karaktertegning. Det er spænding uden dikkedarer. Fuldt fortjent Oscar-vinder.

Skriv din egen anmeldelse af Mad Max Anthology (4 film) - klik her

Start en debat om filmen Mad Max Anthology (4 film) - klik her

Start en debat om denne udgave af Mad Max Anthology (4 film) (5-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45