Udgivet 3. oktober 2022
af Warner Bros.
|
1000817661
/
UPC# 5051892237918 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
United Artists
-
1962
England
-
Farve
-
110 min
|
 |

|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Niels Ole |
 |
|
 |
Mogens |
 |
|
 |
Thomas |
 |
|
 |
Lars |
 |
|
 |
Alexander |
 |
|
|
|
James Bond's debut
Den første Bond-film, Dr. No, blev starten på det gigantiske fænomen, verdens mest kendte hemmelige agent er i dag. Agent 007 kæmper mod den gådefulde Dr. No, en genial videnskabsmand, der har sat sig for at forpurre det amerikanske rumprogram. Da nedtællingen til katastrofen begynder, må Bond rejse til Jamaica, hvor han møder den smukke Honey Ryder og står over for skurken med storhedsvanvid i hans enorme hovedkvarter på øen.
Det 42 min. dokumentar-program Inside Dr. No kaster lys over hele startfasen og fortæller alt, der er værd at vide om produktionen. Der er utallige guldkorn: Det var Kirk Douglas, der opfordrede Ursula Andress til at sige ja til rollen som den første Bond-pige. Manden bag det legendariske Bond-theme, Monty Norman, brugte et nummer fra sin musical A House for Mr. Biswas (øh..?) som inspirationskilde til temaet (ligheden er faktisk slående!). Det 22 min. program Terence Young: Bond Vivant er en hyldest til den afdøde instruktør. Flere bekendte omtaler Young som manden, der VAR James Bond i sin attitude og elegance. En 9 min. S/H featurette præsenterer superagenten og røber, hvilken pistol, bil etc. han foretrækker. Kommentarsporet byder på bunker af anekdoter fra omkring 25 involverede incl. Ursula Andress, som bl.a. afslører, at Sean Connery gang på gang stjal den rejsegrammofon, der skulle lære hende sangen Underneath the Mango Tree. Endvidere er der masser af sjældne stills at se på.
Peter J
Specielt om denne udgivelse:
|
|
Brugerne skriver om James Bond 1: Dr. No:
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
20. juli 2021
|
|
Ursula Undress |
|
Den første Bond film er ikke en af de bedste, men den er nu ganske underholdende.
|
|
|
Anmeldt af
Tiggara, Slagelse |
30. maj 2013
|
|
Dr ond.. |
|
Sådan skal det gøres, en vaske ægte Bond film med alle de nødvendige elementer og fasetter som en Bond film skal havde, gode udtænkt spion ting og plot og handling er skruet perfekt sammen. Alt fungere bare.. Am Bond;.. James Bond.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
8. december 2012
|
|
Promade-frisure og en Walther PPK i hånden |
|
Jeg har anmeldt samtlig James Bond film før... men nu har jeg altså besluttet mig for at vende tilbage til agenten der har licens til at dræbe, og vil derfor begynde at anmelde stort set de fleste Bond film igen... så lad os starte med filmen der satte det hele igang.
Godt nok er dette ikke aller første gang at James Bond så dagens lys på de levende billeder, da der engang i 50'er blev lavet en ret sløj tv-version af Casino Royale med Barry Nelson i hovedrollen som Jimmy Bond???... hvilket nok passer godt til hans meget ubritiske facon. Men hvad angår ´´rigtig film´´ så ja, der var "Dr. No" den første af mange film. Man siger nogle gange: ``første gang er bedste gang´´... men det kan "Dr. No" ikke blærer sig af, især ikke når der efterhånden er så mange Bondfilm at vælge i mellem. Men nogen dårlig start? Nej, det er det ikke!
Det er også tydeligt at dette er en film der er brugt færre penge på end i de andre i serien, men det er jo kun naturligt, da man ikke vidste på det tidspunkt om James Bond ville være en god filminvestering og en publikumssucces. Visse kulisser ser alt for ´´billige´´ ud og det er tydeligt at Sean Connery ikke har fundet den rette rytme endnu, men derudover så er der ikke særlig meget at brokke sig over. Filmen er et produkt for dens tid, og har en fin kant af 60'er kitsch og charme.
Ursula Andress er eftersigende Bondpigen over dem alle, hvilket nok kun er en status hun har fået fordi hun var den første, men der skal ikke herske nogen tvivl om at hun ser forbandet sexet ud i den legandriske hvide badedragt/bikini! Joseph Wiseman er en fin første skurk, og underspiller sin rolle herligt med sine berygtede metalhænder. Sean Connery selv er måske på dette stadie ikke helt tilpas i rollen, men han klarer sin Bond-debut ellers udmærket og giver den gas når pedalen skal trykkes i bund.
"Dr. No" var den første men ikke den bedste... dog så er der alligevel mange interessante elementer at hente, og filmen er lækker eksotisk og er selvfølgelig en oplevelses nødvendighed ligesom de fremtidige Bondfilm der ventede forude!
Et filmeventyr begynde... og det er stadig igang!
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
15. oktober 2009
|
|
I begyndelsen |
|
Konceptet er ikke helt på plads og budgettet er skrabet, men der er da kommet en helt acceptabel bondfilm ud af det. Sean Connery gør fyldest som en hård banan Bond, der ikke går ad vejen for at dræbe med koldt blod og den skønne Ursula Andress gør fyldest som bondpige og er i øvrigt så elskværdig at optræde i bikini (og det der er mindre!) det meste af filmen igennem. Langt hen af vejen er det Bond, som vi kender det fra de senere film med dejlige damer, eksotiske lokaliteter og avanceret teknologi, her atomkraft.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
30. marts 2009
|
|
Grundstenen lægges |
|
I Dr. No lægges grunden til alle bondkendetegnene: Humor, ironi, elegance, stil, vodka-martini, eksotiske lokations, mislykkede forsøg på at eliminere 007 og Bondbabes. Filmen oser af 60er-stil og Adams er allerede godt i gang med at imponere med sin setdecoration. Filmen afvikles ikke i et sindsoprivende tempo, men den bevæger sig alligevel i fint tempo fra højdepunkt til højdepunkt. Den første 007 varslede virkelig alvorlig ændring i actionfilmgenren, og kan sagtens nydes i dag. Især for Sean Connery og hende der karakterskuespillerinden Ursula.
|
|
|
Anmeldt af
Anders Albrechtsen, København NV |
5. januar 2009
|
|
God filmatistering |
|
Grundet en mangeårig strid om rettighederne Casino Royale der først endte i 2005 tager denne første filmatisering af Ian Flemmings bøger om agent 007 James Bond afsæt i den 6. bog i rækken Dr. No. Filmen følger bogens handling ganske tæt og er stadig den dag i dag en af de bedste filmatiseringer af Flemmings klassiske agentromaner om James Bond. Sean Connery er helt rigtigt castet i rollen, og selvom filmen med nutidens øjne kan synes at køre i et anelse langsomt tempo er den jævnt underholdende hele vejen igennem. Man kunne godt have ønsket sig, at der var blevet gjort lidt mere ud af personen Honey Ryder som i Ursula Andress' skikkelse er gengivet langt mere overfladisk end i bogen. Men filmmediet er nu engang anderledes end romamen, og det er stort set altid en nødvendighed at foretage visse kompromisser mht. personkarakteristik hvis ikke handlingen skal gå helt i stå. Joseph Wiseman spiller til gengæld rollen som Dr. No med den helt rigtige blanding af megalomani og isnende kynisme. Tre stjerner herfra.
|
|
|
Anmeldt af
René, Åbyhøj |
14. november 2008
|
|
Nå, ja - ét sted skulle man jo starte |
|
Bond-film nr. 1 i serien er bestemt ikke nogen helstøbt oplevelse: Dén del af filmen, hvor handlingen foregår on location på Jamaica er klart den bedste, hvorimod dén del af filmen der foregår på Dr. No's ø, klart er den ringeste. Pinewood Studios i London har lagt kulisser til, og lur mig, om ikke nogen af disse også snildt kunne være blevet genbrugt i et afsnit eller to af "Star Trek". Det lægger jo også en del til kitsch-faktoren, at mange af filmens kineser-piger bare er sminkede amerikanske eller europæiske kvinder. Underholdningsværdien er dog generelt nogenlunde hæderlig, uden at være i top.
Bond-figuren er tydeligvis endnu ikke helt "færdig-modelleret", og han begår et par helt elementære fejl, som ellers let kunne koste en hemmelig agent 'i marken' dyrt. Hvordan kan han dog f.eks. få sig selv til at indtage den sovemiddel-tilsatte kaffe, uden overhovedet at ane uråd? Tsk-tsk! Godt, at det kun var film. Under biljagten på bjergvejene er det ganske underholdende at betragte Sean Connery sidde og rive bilrattet først til den ene, og så til den anden side, mens han laver de særeste grimasser. (Den forfølgende bil er naturligvis - og helt i tidens ånd - indsat ved brug af Blue Screen.)
Ud over at vise sig frem i bikini og våd skjorte, tilfører Ursula Andress egentlig ikke filmen noget særligt. Hun er udelukkende med for bikini-scenens skyld - alt det andet er vel bare fyld. Men det er vel netop også alle Bond-pigers lod, at det først og fremmest gælder om at se dejlig ud. Kan man agere professionelt foran et kamera, er det da også et plus - men nok ikke nogen absolut nødvendighed for rollen.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
28. december 2003
|
|
Raketter og (kokos)nødder |
|
Som den første film i serien skal figuren lige køres ind og stilen findes. Den er derfor ikke helt så "classy" som de følgende film, men rummer alligevel babes, biler og banditter som er obligatorisk inventar i en rigtig agent-film. Eksotiske locations på Jamaica udgør nogle af denne films highlights. Joseph Wiseman er forrygende som luxus-skurken Dr. No. Han hjælper filmen gevaldigt på vej!
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af James Bond 1: Dr. No - klik her
Start en debat om filmen James Bond 1: Dr. No - klik her
Start en debat om denne udgave af Dr. No: 60th Anniversary Steelbook (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|