Dennis Hoppers 3. film som instruktør, lavet 11 år efter Easy Rider. Teenagepigen Cebe (Linda Manz) er besat af Elvis og The Sex Pistols. Hendes far (Hopper selv) er i fængsel, og hendes mor er junkie. Da faderen endelig bliver løsladt, må den lille familie forsøge at samle stumperne af deres liv op igen. Hopper, der oprindeligt kun var hyret som skuespiller, overtog instruktionen og forvandlede det oprindelige familievenlige manuskript til en mørk punkfilm, der endte med at være en af hans stærkeste som instruktør.