Brugerne skriver om Moneyball (Brad Pitt):
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
17. december 2013
|
|
Baseball i Oakland |
|
Det er ikke en nem genre som Miller har kastet sig ud i med denne film, men heldigvis har han Brad Pitt til at bære hovedrollen igennem, så man ikke studser alt for meget over det. Det øvrige cast er også godt. Historien tager udgangspunkt et andet sted end man lige regner med, eller forskyder det ihvertfald tilstrækkeligt til at man hopper på det, og det gør at filmen senere hen slipper afsted med sin uundgåelige slutning som man jo aldrig tvivlede på. Det er en af de få film i genren der faktisk giver et indblik i hvordan denne verden er skruet sammen og hvilken kamp det må være for de mennesker der kommer under pres, når tingene ikke rigtigt fungerer. Man kan ikke kalde filmen for særligt skarpsindig når det kommer til karaktertegningerne, men det er måske heller ikke instruktørens intention. Han virker til at have været optaget af at lave en seværdig film med gode billeder og med forankring i en virkelig historie og det har han gjort godt. Mere kan man næsten ikke forlange.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
10. oktober 2012
|
|
Bennett Miller |
|
Bennett Miller var ikke ubetinget heldig med sin debutfilm, måske snarere tvært imod. Denne gang har han betydeligt bedre greb om tingene. Han fortæller en historie om sportsdirektøren Billy Beane, der ville genopfinde baseball ved bl.a. at tage hensyn til spillerstatistikker snarere end gamle fordomme. Kan en lille, ubemærket spiller drible sig vej gennem de stores tilsyneladende uindtagelige økonomiske fæstninger? Bennett sætter Brad Pitt (eller er det i virkeligheden Brad Pitt, der sætter Brad Pitt) til at personificere manden, som er parat til at tage kampen og kløene, hvis resultaterne ikke viser sig. Og Pitt klarer opgaven med charme og dæmpet spil og i fin samklang med Jonah Hill, der på mærkværdigvis stjæler de scener, han deltager i. Også Phillip Seymour Hoffman bidrager positivt som den garvede træner, der kun vanskeligt overbevises om nye tiders lyksaligheder.
Historien er karakteristisk for skildringen af banebrydere, og Miller lader den følge en enkel og velafprøvet dramatisk kurve, hvilket giver pote fordi han fortæller økonomisk og afvejet. Gode billeder medvirker til at holde interessen fangen. Miller viser, at han kan hollywoodhåndværket ved at skabe en lille seværdig film, noget så sjældent som en biopic med lidt nerve.
|
|
|