Udgivet 2. marts 2015
af Paramount
|
BSP2621
/
UPC# 5051368262130 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
HBO
-
2004-2007
USA
-
Farve
|
 |
 
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Med danske tekster
|
Tekster: |
Dansk Engelsk Norsk Svensk Finsk Tysk Fransk Hollandsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Lars |
 |
|
|
|
Western-genrens svar på The Sopranos
Wild Bill Hickok og Seth Bullock ankommer til byen Deadwood nogle uger efter Custers nederlag ved Little Big Horn i søgen efter en frisk start. Men måske denne by ikke var det bedste sted at lede, for Deadwood er nemlig et lovløst sted, hvor saloon-ejeren Al Swearengen styrer alt med hård hånd. Med Deadwood gør HBO for westerns, hvad de gjorde med The Sopranos for gangsterfilm. Der er masser af sex, vold og sprut, og der bliver ikke lagt fingre imellem. Absolut ikke for sarte sjæle.
- Emmy vinder: Bedste instruktør (drama serie) - Walther Hill
- Golden Globe vinder: Bedste mandlige hovedrolle (drama serie) - Ian McShane
David
|
|
Brugerne skriver om Deadwood (TV-serie):
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
5. marts 2015
|
|
The Camp |
|
1. sæson ***
Det er selvfølgelig altid spændende når fiktionen forholder sig til realhistorien og reflekterer de aspekter der for eftertiden synes interessante, og her i "Deadwood" gøres der et forsøg på at tegne et billede af den spæde civilisations dannelse. Udover et fascinerende persongalleri - hvor præstationerne må siges at være lidt svingende - holdes dramaet intakt ved fortællingens udstrækning i tid og manuskriptforfatternes evne til at lege en slags "stafet", idet de mange underhistorier føres relativt ubesværet videre under selve den overordnede ramme. Det lyder måske ligetil og burde være forventeligt for al dramatik, men en serie der er så funderet på en enkelt location kunne nemt komme i vanskeligheder. Det sker dog ikke her, hvor man kontinuerligt føres igennem begivenhederne med stigende interesse for deres udvikling. Smagfuld og omhyggeligt formet. Dog forekommer skuespillet mig som nævnt at være ujævnt, specielt McShane virker ikke overbevisende. På plussiden skal dog Molly Parker, Brad Dourif og Powers Boothe nævnes for helstøbte karaktertegninger.
2. sæson ***1/2
Jeg ved ikke om det er fordi man nu har fået en fortrolighed med seriens rytme og personskildringen, men der er derudover ikke for mig at se nogen tvivl om at "Deadwood" her i 2. Sæson faktisk på alle niveauer kommer væsentligt op i gear. Begivenhederne tager for alvor fart, og det hele er bare forrygende spændende fra første til sidste afsnit. Jeg så dem allesammen på to dage; det var umuligt at vente. Castet virker langt mere solidt på den lange bane, selv McShane begynder at stjæle billedet i mange sammenhænge, og de nye karakterer der introduceres er alle lagt i hænderne på perfekt castede skuespillere. Men det stopper ikke med dét. Set-designet folder sig for alvor ud i hvert et billede, og man er virkelig uhjælpeligt spærret inde i universet nu. Stemningen er endog meget tyk, og fotograferingen er superlækker - specielt aftenoptagelserne er i verdensklasse. En fantastisk positiv oplevelse hele vejen igennem.
3. sæson ***
Den afsluttende del af den omdiskuterede men overvejende vel modtagne TV-serie lægger sig i en naturlig forlængelse af stilen fra anden sæson, selvom den er knap så overlegen. De mange historietråde skal der hæftes ende på, og man har fornuftigt nok undgået at introducere alt for mange nye karakterer. En lidt irriterende undtagelse er Brian Coxs teaterleder, som sagtens kan retfærdiggøres men som fylder for meget på grund af uventet overspil fra Cox. Omvendt kan man så fryde sig over den suveræne Gerald McRaney som George Hearst, og Timothy Olyphant har opgivet at gi´ den som Clint Eastwood og har fundet sin egen stil. Det var rart. Seriens sidste kapitel viser også hvordan ens oprindelige forventninger til de forskellige karakterer bliver vendt godt og grundigt på hovedet. Det er altid spændende at sidde og iagttage sine egne vildfarelser, og "Deadwood" udnytter dette ganske godt. Men som helhed skal der nok gå en rum tid inden serien skal ses igen. Den taler udpræget til den lidt fordringsløse æstetiske sans og mangler måske nok lidt "jord under neglene", hvis man kan udtrykke det sådan. Dramaet er nok lidt for kalkuleret og sterilt - alligevel må man bøje sig for dets underholdningsværdi. Måske blander den for mange ingredienser, men det ændrer for mig at se ikke på, at den er og forbliver spændende hele vejen igennem.
|
|
|
Skriv din egen anmeldelse af Deadwood (TV-serie) - klik her
Start en debat om denne udgave af Deadwood: The Complete Series (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|