Brugerne skriver om Elvis (Baz Luhrmann):
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
19. november 2022
|
|
The King |
|
Baz Luhrman kan godt lide at give sine film fuld pedal på udtrykket, men det kommer ofte til at ske på bekostning af indholdet, hvilket man stort set har set lige siden "Moulin Rouge". Endnu en film om Elvis var måske ikke lige dét massepublikummet stod og manglede, men man får da et ægte skæbnedrama mellem sangeren og hans manager (Tom Hanks ser i øvrigt helt utrolig ud, men rollepræstationen er på det jævne), og det er Austin Butler der gør det største indtryk her. Filmen er underholdende, men det er ganske rigtigt en reklamesøjle for Elvis til det nye musik -og filmpublikum der er kommet til i de sidste 20 år, og ikke kender ham, og langt mindre en ægte biografi. Derfor er en spilletid på 159 minutter i overkanten. Filmen lander på 2 ½ stjerner.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
27. september 2022
|
|
Baz Luhrman & EP |
|
Når Baz Luhrman fortæller historie, sker det ofte, at hovedtemaet i sidste ende er al den pomp og pragt, han kan presse ind i billederne. Og det er ikke vanskeligt, at diske op med rhinsten og andet glitter i en film om “The King”.
Det fremgår, at instruktøren elsker Elvis. Derfor er der en fest over nostalgien, som næsten truer med at kvæle billedet af den tragedie, som lurede på Elvis hele hans korte liv. Ja, de værste ulykker berøres faktisk næsten ikke. Således bliver denne under overfladen klassiske biopic til ikke meget mere end en fejring af kongen. En fejring som han nok fortjener, men som tager vitaliteten ud af fortællingen om manden, der ændrede popkulturen for altid.
Heldigvis er der lagt en vis vægt på det symbiotiske forhold mellem Elvis og Tom Parker. Deres forhold skildres med konnotationer til historien om troldmanden og hans lærling og de spændinger, der til stadighed voksede mellem de to.
Tom Hanks nyder tydeligvis at skulle administrere en usympatisk rolle, og han ender med et mesterligt portræt af obersten, som han mest af alt får til at ligne en lidet sympatisk kæmpetudse. Austin Butler har både charme og vitalitet, men han er også nuttet. Og Luhrman giver Butler lov til at skrue alt for meget op for nuttetheden.
Fotograferingen er prægtig indtil det prangende, rytmen er selvfølgelig præget af musikken og habilt billedhåndværk.
Det er en underholdende biopic, som måske ikke kan klare 3 stjerner ved et gensyn. Men Kongen får på magisk vis trukket den sidste halve stjerne frem. Jeg kan godt anbefale den lidt for lange film til både cola og chips.
|
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
26. september 2022
|
|
Baz Luhrman & EP |
|
Når Baz Luhrman fortæller historie, sker det ofte, at hovedtemaet i sidste ende er al den pomp og pragt, han kan presse ind i billederne. Og det er ikke vanskeligt, at diske op med rhinsten og andet glitter i en film om “The King”.
Det fremgår, at instruktøren elsker Elvis. Derfor er der en fest over nostalgien, som næsten truer med at kvæle billedet af den tragedie, som lurede på Elvis hele hans korte liv. Ja, de værste ulykker berøres faktisk næsten ikke. Således bliver denne under overfladen klassiske biopic til ikke meget mere end en fejring af kongen. En fejring som han nok fortjener, men som tager vitaliteten ud af fortællingen om manden, der ændrede popkulturen for altid.
Heldigvis er der lagt en vis vægt på det symbiotiske forhold mellem Elvis og Tom Parker. Deres forhold skildres med konnotationer til historien om troldmanden og hans lærling og de spændinger, der til stadighed voksede mellem de to.
Tom Hanks nyder tydeligvis at skulle administrere en usympatisk rolle, og han ender med et mesterligt portræt af obersten, som han mest af alt får til at ligne en lidet sympatisk kæmpetudse. Austin Butler har både charme og vitalitet, men han er også nuttet. Og Luhrman giver Butler lov til at skrue alt for meget op for nuttetheden.
Fotograferingen er prægtig indtil det prangende, rytmen er selvfølgelig præget af musikken og habilt billedhåndværk.
Det er en underholdende biopic, som måske ikke kan klare 3 stjerner ved et gensyn. Men Kongen får på magisk vis trukket den sidste halve stjerne frem. Jeg kan godt anbefale den lidt for lange film til både cola og chips.
|
|
|
Region
