Vi kender The Mosquito Coast-filmen fra 1986 med Harrison Ford, men i denne serie er man gået tilbage til den oprindelige kilde, Paul Theroux' bog, og har udbygget historien, så den er mere omfattende. Kernen i historien er dog den samme. Vi følger opfinderen Allie (Justin Theroux) og hans familie, der lever "off the grid" for at undslippe den amerikanske regerings opmærksomhed. Da familien endelig bliver opsporet, tager de flugten og sætter kursen mod Mexico. Det bliver en både dramatisk og farlig rejse.