Udgivet 10. marts 2009
af Universal
|
MHV61106119
/
UPC# 025195052306 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
|
Lucasfilm
-
1986
USA
-
Farve
-
110 min
|
|
|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
|
TV-system: NTSC
|
Region:
|
|
Oprindelse: USA |
|
|
Features: |
|
|
Anamorphic (16:9) |
|
Trailer |
|
Production Notes |
|
Music video |
|
Documentary |
|
Music score |
|
Commentary |
|
Fact track |
|
Interviews |
|
Gallery |
|
Multi-angles |
|
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
|
Outtakes |
|
DVD-Rom features |
|
Deleted scenes |
|
Antal plader: 1 |
|
Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Letterbox
|
DD 5.1
|
Engelsk Fransk
|
Engelsk
|
Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
1,85 : 1 |
Keep Case |
DVD9 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
Lars |
|
|
|
|
Howard the Duck
Anden Howard går og hygger sig på en planet langt, langt væk, da han pludselig bliver suget gennem rummet af en laserstråle og lander på Jorden. Her møder han wannabe rockstjernen Beverly (Lea Thompson) og videnskabsmanden Jenning (Jeffrey Jones), der skal hjælpe Howard med at komme hjem igen. Men først skal han lige redde Jorden. Howard var nemlig ikke det eneste, der blev suget igennem rummet. En Dark Overlord fra en anden dimension bliver suget til Jorden og trænger ind i Jenning. Nu må Howard, Beverly og Jennings håbløse assistent Phil (Tim Robbins) slå sig sammen for at forhindre, at Jenning bringer flere Dark Overlords til Jorden.
Dette er filmen, som George Lucas ikke vil indrømme, at han har været med til at lave! Howard the Duck er en lang fascinerende misforståelse fra start til slut. Den ved slet ikke, hvilken svømmefod den skal stå på! Nogle gange virker den som en solid 80'er eventyrfilm med flotte effekter (fra Lucas' effektstudie ILM) og masser af action. Andre gange føles det bare som en børnefilm. Undervejs roder filmen sig ud i nogle ret uheldige scener, da Beverly – Lea Thompson, på højdepunktet af sin karriere – begynder at blive smålun på Howard, og midt i det hele vælter en meget ung Tim Robbins rundt og sørger for lidt falden-på-halen komedie. Det værste er nu, at det er næsten umuligt at tage selve Howard alvorlig, fordi det er så tydeligt, at han bare bliver spillet af en dværg i et usandsynligt dårligt kostume!
Howard the Duck er nu alligevel ikke helt tabt bag en vogn. Den har en vidunderlig 80'er stemning over sig, og der er i hvert fald ikke sparet på noget, og når Jenning bliver besat af The Dark Overlord - hvilket giver Jeffrey Jones en chance for at overspille på den mest vulgære måde - så er filmen ikke til at tage øjnene væk fra.
Howard er et misfoster. Men et eller andet sted holder vi af ham alligevel.
David
Specielt om denne udgivelse:
- Audio: Engelsk DD5.1
- Undertekster: Engelsk (for hørehæmmede)
Special features:
- A Look Back at Howard the Duck
The cast and crew reflect on the making of the film including its groundbreaking special effects
- Releasing the Duck
Explore the public's initial reaction to the film and its transformation into a cultural phenomenon
- Archival Featurettes:
- News Featurette
- The Stunts of Howard the Duck
- The Special Effects of Howard the Duck
- The Music of Howard the Duck
- Teaser trailers
|
|
Brugerne skriver om Howard the Duck:
|
Anmeldt af
ch, Odense C |
2. februar 2013 |
|
charmerende 80'er film |
|
Howard The Duck er en yderst charmerende film med en dejlig 80'er stemning. Jeg havde hørt en masse om filmen, men først nu i 2013 fik jeg taget mig sammen til at se filmen for første gang. På trods af Howard's mildt sagt lidt primitive andekostume og andre lidt forældede effekter må jeg bare overgive mig og sige, at det er en rigtig dejlig feel good film.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
10. januar 2012 |
|
Anden i Cleveland |
|
Det kan godt være at John Barry har skrevet musikken og at Richard H. Kline har lavet billederne, men denne af George Lucas medproducerede based-on-a-comic er altså ikke alt for god. Det virker som en nødløsning på en eller anden måde for at holde gang i karrieren at Lucas finansierede projektet, for der er ikke meget at komme efter. Filmens første halvdel er særligt pinligt, men så bliver den faktisk lidt sjov i den anden selvom det stadigvæk ikke er alt for godt. Jeffrey Jones ser ihvertfald ud til at hygge sig som dæmonbesat videnskabsmand.
|
|
|
Anmeldt af
Jan Buch, Ishøj |
1. juni 2010 |
|
Okay, det er ikke noget der kan sammenlignes med Star Wars eller andre af de store Scifi film, men det er for mig en stor film fra 80'erne. Jeg så den første gang som en kun 9 år gammel knægt og faldt for den med det samme. Mest fordi at hovedpersonen var så markant anderledes end norm. Den ryger i min samling som ren principsag.
|
|
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
25. september 2009 |
|
dont be mean to howard! |
|
Jeg har altid følt mig godt underholdt, af denne action-andefilm fra Lucas, synes at den har en hel del charme. Og fedt at Howard IKKE er computeranimeret! Manuskriptet er selvfølgelig en omgang rod, og de fleste karakterer en-dimensionelle, men det gør egentlig ikke så meget, så længe Howard er på skærmen! he he :O)
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
9. april 2008 |
|
Anden fra det ydre rum |
|
Howard the Duck er mildest talt langt fra en god film, men selvom dette 80'er værk er viklet ind i en bunke af negative ting, så udstråler filmen alligevel noget charme og nostalgi, der når ind til ens indre babybarnerøv.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Howard the Duck - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Howard the Duck - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Howard the Duck |
Karma Keld
Se alle titler her
|
Sendt 2010/12/29 18:13:29
IP:
Logget
|
|
|
klippet udgave
Som flere andre, kunn jeg huske Howard the Duck fra min barndom, og glædede mig meget til at se filmen, og så endda som special edition med masser af bonus, men.. Hvor blev jeg da skuffet, for hvis man ser bonus materialet vil man se at flere scener er blevet klippet kortere end oprindeligt (som min hukommelse også mente). Bl.a. i starten, man når lige at se Howard bladre i PlayDuck magazine, men i bonusmaterialet ser man ham altså sidde og kigge på midtersiderne af bladet. En anden scene som jeg syntes virkede som om den manglede noget, er når Jenning kører i lastbilen og siger at han mangler "power". Jeg mindes at han sætter hans lange (monster) tunge i cigeret laderen, og det kan også ses i ekstra materialet, men det mangler i filmen - ved nærmere eftertanke virker scenen også som om den bliver klippet underligt. Nogen der ved om man kan få den uredigeret? Har et gammelt vhs optage bånd med den uredigerede version, men starten mangler..
|
|
McFLY
|
Sendt 2011/01/06 08:42:11
IP:
Logget
|
|
|
uk udgave er komplet
Jeg købte min i England for 1-2 år siden, den er uklippet, men har ikke noget extramatriale.. der findes flere udgaver i UK af denne film, den rigtige har FULL UNCUT VERSION trykt øverst på coveret..
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Howard the Duck (Special Edition) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|