Er man til Nordic Noir og hyggelige sweatre, skal man nok springe denne grumme franske krimi over. To politifolk med hver deres sag bliver tvunget til at arbejde sammen, da sagerne viser sig at være forbundet. Den ene sag handler om et mord-selvmord, hvor et par tilsyneladende har kannibaliseret hinanden, inden de døde. Den anden sag handler om seks forsvundne børn, der muligvis er blevet ofre for en lokal legende, "The Soul Eater". Opklaringen af disse sager vil tvinge politifolkene til at kigge dybt ind i det mørkeste mørke.