Brugerne skriver om Eyes without a Face:
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
2. september 2014 |
|
De bestialske |
|
Jeg har kun set to film af George Franju, de to, som mærkeligt nok er de eneste, han er krediteret for på Filminstituttets hjemmeside. Disse film placerer ham i fransk underholdningsindustris lettere hjørne for så vidt angår historierne, medens afviklingen af det cineastiske aspekt sker med en vis elegance. Et filmsprog, både Truffaut og Chabrol synes at have skelet til.
Den fortælling, Franju her har valgt, får mig ikke til at sidde uroligt i stolen, og de tidlige sleeze scener forskrækker vel heller ikke mange. Filmens charme, der i øvrigt doseres lidt påholdende, skyldes den særlige franske næsten poetiske air, der præger den med de minutiøse skildringer af figurernes færden i huset, klinikken og Paris' gader. Den skyldes måske også de mange overvejelser Franju havde i forhold til de europæiske filmcensurer.
Ikke nogen sindsoprivende thriller, men et interessant filmhistorisk indslag.
Claude Sautets første arbejde som manuskriptforfatter, han deltog desuden som assisterende instruktør.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
5. juni 2013 |
|
Datter uden ansigt |
|
Når jeg tænker på fransk gys, så vender jeg altid tilbage til Georges Franjus ”Les Yeux sans Visage/ Øjne uden ansigt”. Det er et dybt fascinerende mesterværk, der for sin tid virkelig satte nogle grænser og nye rammer indenfor genren. Vi har den ´´gale doktor´´, men gal er han ikke som den gode gamle Dr. Frankenstein, nej han er fuldt ud tilstede i han realitetssans. Doktorens assistent er heller ikke en deform gut ved navn Igor, der render rundt og råber ´´yes, my master´´… nej, assistenten her er en mere moderne udlægning af de gotiske gysere, og er her en kvinde, der med snuhed og ondskabsfuldhed lokker ofre til sin arbejdsgiver. Filmens centrale punkt er den unge pige Christiane, som er datter til doktoren. Hendes ansigt blev stærkt vansiret i en bilulykke, og derfor kidnapper doktoren nu uskyldige piger fra gaden af, så han kan skrælle deres ansigter af og bruge den til at reparere hans datters førhen så smukke ydre. Scener hvor vi ser Christiane rende rundt i det store hus iført en livløs hvid maske, er nogle af de mest mindeværdige scener jeg kan huske. Christiane repræsenterer både liv og død. Masken er i sig selv livløs, men øjnene under masken er fulde af livets skønhed, der giver den unge pige et surrealistisk udseende, man ikke sådan glemmer.
Filmen er som sådan ikke uhyggelige… og så alligevel JO, det er den! For den giver tilskueren et specielt indblik i en sin hovedfigur, og den rædsel hun lever med… en skæbne måske værre end døden! Dette udtrykkes især via den herlige og storslåede cinematografi, der virkelig skaber atmosfærer til de helt store penge, og det lykkedes i den grad for instruktøren at få iagttagerne af denne mindre makabre historie, til at sidde på kanten af sædet! Desuden som en ekstra bonus, så er filmens også ret grafisk blodig for dens tid, her tænker jeg på en speciel scene, som min medanmelder under mig har sat op i et billede, der kun kan betegnes som ganske chokerende for et anno 1960 publikum!
Psykologisk fangende og en visuel/atmosfærisk opsætning gør dette til en yderst seværdig og ikke mindst købeværdigt mesterværk til samlingen!
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
7. juli 2010 |
|
Øjne uden et ansigt |
|
Denne bizarre, men flotte, franske gyser fra 1959 er antageligvis den første film der viser splatter. I form af kirurgiske rædsler når en gal læge fjerner ansigthuden fra en ung kvinde. For at give den til datteren, der efter et biluheld mangler sin! Det lykkes ikke første gang, hvilket gør at der må skaffes flere unge piger.
Flot filmet i sort/hvid,stemningsfulde billeder fra kælderen under Doctor Génessiers klinik, der ligger i landlige omgivelser udenfor Paris samt fra kirkegården, hvor Génessier og hans håndgangende kvindelige assistent slipper af med et kvindelig i nattens mulm og mørke. Génessier holder også hunde i kælderen. Antageligvis for at eksperimentere med hudtransplantationer, dette vises dog ikke.
Kopieret og genindspillet flere gange, f.eks. af Jess Franco i to af sine film: The Awful Doctor Orlof(1962) og Faceless(1987).
De amerikanske Criterion DVD/BD udgaver indeholder også George Franjus kortfilm fra 1949: Le Sang Des Bêtes, som jeg har anmeldt under disse udgivelse.
|
|
|
|
Anmeldt af
Borgen, København NV |
18. juli 2005 |
|
Fascinerende og meget overset hovedværk i horrorgenren. Filmen indeholder scener der selv i dag skræmmer.
Man kan se referencer til Cronenberg omkring lægen eller kiroen som en form for kunstner.
Virkelig god!
|
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
10. maj 2005 |
|
Makabert hovedværk |
|
Raffineret og bizar gyser der tager temaet om den besatte videnskabsmand/læge og skumle operationsstuer i fugtige kældre et vigtigt og eksplicit skridt videre. Ikke meget historie på spil her, men filmen formelig emmer af atmosfære og der er kælet for billed -og lydsiden i et omfang som er ganske usædvanligt for en film fra denne periode. Maurice Jarre´s "muntre" score sætter uhyggen ekstra på spidsen.
|
|
|
Region