Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Jazz Singer, The (Deluxe Edition):

Brugerne skriver om Jazz Singer, The (Al Jolson):

	Anmeldt af Monkeyman, København S	22. november 2009
	Da lyden vandt indpas
	I filmhistorien er der visse film, der har fået en særlig opmærksomhed, måske ikke så meget for deres æstetiske kvaliteter, men snarere for deres rolle i udviklingen af filmen, sådan som vi kender den. Alan Croslands ''The Jazz Singer'' er ubestrideligt en af de film, der har udstukket kursen for filmen som både kunstform og som en særdeles lønsom industri. Den blev udsendt i 1927 af Warner Brothers og havde Al Jolson i hovedrollen. Han var en af de mest kendte sangere i samtiden. Der er enighed om, at ''The Jazz Singer'' er den første tonefilm i spillefilmslængde. Selvom brugen af lyd var begrænset til musiknumre og nogle få replikskifter før og efter disse numre, var den en nyskabelse i industrien, som skulle revolutionere Hollywood, som nærmest ingen andre film har gjort. Med sin blanding af varieté og melodrama er handlingen forholdsvis enkel: Jakie (Jolson) er søn af den opofrende Cantor Rabinowitz(Warner Oland). Han opfordrer sin teenagesøb til at følge i familiens fodspor og bilve ligesom ham selv. Men selvom Jakie er dybt påvirket af sine jødiske rødder, er hans lidenskab jazz, og han drømmer om at få et publikum, der er begejstret for hans stemme. Filmen er en milepæl i filmhistorien, der repræsenterer et afgørende skridt mod en ny type film og en ny type underholdning. Den er mere end blot den første tonefilm. Som den kendte samfundsforsker Michael Rogin har beskrevet det, så kan ''The Jazz Singer'' betragtes som et typisk eksempel på jødernes ændrede stilling i det amerikanske samfund: Racemæssig assimilering i det hvide Amerika, religiøs tilnærmelse til mindre strenge, åndelige dogmer og foretagsom integrering i den amerikanske filmindustri på det tidspunkt, hvor tonefilmen vandt indpas.

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	30. juli 2007
	Nu med lyd
	Historiens første talefilm må siges at være lidt af et kuriosum. Selve processen med at optage lyd var så skrøbelig, at man åbenbart besluttede at lade folk tale så lidt som muligt og hovedsageligt lod musikken spille istedet. Historien om en ung sort mand der gør karriere er iøvrigt ikke værst, men også ret konventionel og præget af en del politisk korrekthed (før begrebet blev opfundet). Men for en film med 80 år på bagen må man medgive, at den stadig holder pænt.

Start en debat om filmen Jazz Singer, The (Al Jolson) - klik her

Start en debat om denne udgave af Jazz Singer, The (Deluxe Edition) (3-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave