Udgivet 24. september 2024
af Warner Bros.
|
WBWA310830BR
/
UPC# 840418310830 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
|
2006
USA
-
Farve
-
105 min
|
|
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
USA
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
A Prairie Home Companion
I virkelighedens verden er Gerrison Keillor vært og tovholder på det underholdende og populære radiovarieté-show, A Prairie Home Companion. Showet er igennem tre årtier blevet transmitteret live fra The Fitzgerald Theater i St. Paul, Minnesota, og er en obskur blanding af lige dele satire, musik og reklamer for fiktive produkter. Programmet har i dag i omegnen af fire millioner lyttere verden over og transmitteres ugentligt via 588 radiostationer. I fiktionens verden spiller Gerrison Keillor sig selv i Robert Altmans iscenesættelse af Keillors eget manuskript, A Prairie Home Companion.
Keillor er en levende legende i amerikansk showbizz, vel at mærke i den intelligente del af skalaen, og har selv fiktionaliseret og omskrevet sit radioshow til et underfundigt filmmanus om livet backstage og om de særlige personager, der har beriget radioshowet siden starten i 1974. The Johnson Sisters, som programmets lyttere vil kende, får i Altmans virtuose ensemblekomedie vitalitet af Meryl Streep og Lily Tomlin, og de lige så legendariske, syngende cowboys, Dusty and Lefty, som duellerer med skrøner og sange fra under pistolbæltet ("Loving You Aint' Easy But I Hear Your Sister is" og "I'll Give You My Moonshine if You Show Me Your Jugs"), ageres af Woody Harrelson og John C. Reilly. Omdrejningspunktet for showet er den veloplagte og knastørre konferencier Keillor med de skarpe bemærkninger, som med ubemærket lethed holder sammen på tøjlerne i det både improvisatoriske og stramt tilrettelagte radiocirkus.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Prairie Home Companion, A:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
14. august 2008 |
|
Svanesang |
|
I Altmans sidste film fornemmer man tydeligt, at instruktøren for alvor er blevet nostalgisk. Stemningen fra radioshowet er sådan set fint formidlet, men som ret forudsætningsløs tilskuer er det vanskeligt helt at placere filmen i tid. Desuden får Altman ikke fortalt så fantastisk meget på de knap 100 minutter, og resultatet bliver derfor lidt "fluff´et". Spændende sammensat cast - som sædvanlig! - men karaktererne er lidt tyndt tegnede. Jeg havde håbet på en bedre film, men jeg synes at den mangler substans. I sidste ende er den simpelthen bare småkedelig, selvom den diskrete humor hjælper. Lidt ærgeligt!
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
24. september 2007 |
|
Det ligner gravøl |
|
Filmen har så mange referencer til afslutning og død, at det ligner Altmans bud på gravøl for sig selv. Et testamente, om man vil. Under denne tour de force får vi en demonstration af Altmans talent tilsat humor og forsonlighed, der gør filmen ret hyggelig. En række stjerner småpludrer og synger sig gennem de flotte kamerature, der virker mindre anstrengente end i f.eks. Gosford Park. Det kan ikke være let at lave en film om et radioshow - men det vidste Altman ikke noget om.
|
|
|
Anmeldt af
René, Åbyhøj |
6. august 2007 |
|
The Show must go on |
|
Fra et teater i en mindre by i Minnesota eller Wisconsin har der igennem mere end tre årtier været transmitteret et ugentligt radioshow, med titlen "A Prairie Home Companion". Showet er populært, og består af en blanding af sange, sketches og kommercials. Men nu er det slut. Ejeren har solgt teateret, som nu står for at skulle nedrives, og filmen følger de optrædende, såvel on-stage som off-stage. Vi hører dem sidde i omklædningsrummet og småsludre om alt og ingenting, og kun de færreste af dem er klar over, at denne aften er den sidste. Og så er der også den mystiske kvinde i hvid trenchcoat, som lusker rundt på deres domæne. Hvem er hun - og hvad er hun ude på?
Da jeg havde set filmen første gang, var jeg ærligt talt noget i vildrede med, hvad jeg egentlig skulle mene om den. Så lavede jeg lidt research og fandt ud at, at "A Prairie Home Companion" faktisk er et autentisk amerikansk radioshow, som vist endda stadig lever i bedste velgående. Og at filmen dermed er en kærlig hyldest til denne for amerikanerne så vigtige del af deres kulturarv. Ved andet gennemsyn gav filmen mig dermed også lidt mere mening, end før.
Showets konferencier - Garrison Keillor - spiller sig selv i filmen (og på et tidspunkt synger han faktisk et reklamespot om "Jens Jensen's Herrings" - på klingende skandinavisk), og Woody Harrelson og John C. Reilly er helt forrygende som country-duoen "Dusty & Lefty", der optræder med cowboy-sange - regelmæssigt afbudt af platte jokes, til publikums jubel og scenemesterens afsky. "The Johnson Sisters", som synger folksong-lignende ballader, er i filmen portrætteret af Meryl Streep og Lily Tomlin. Og Meryl Streep: Holy Cow - Damen kan faktisk godt synge! Lily Tomlin .... nå ja, hun gør det så godt, hun nu kan. Og mere kan vel ingen forlange. Men SKULLE hun en dag blive arbejdsløs som skuespiller, er det nok ikke lige det sanglige hun skal falde tilbage på. ;)
Blot synes jeg, at Kevin Kline's Mr. Noir figur virker lidt malpalceret i filmen. Blandingen af vagtmand ved teateret og "Film-Noir detektiv" går ikke ligefrem op i en højere enhed. Meeeen .... mon ikke man alligevel skal være amerikaner (eller have deres kulturarv tæt inde på livet), for rigtigt at kunne værdsætte en så speciel film, som denne nok trods alt må siges at være?
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Prairie Home Companion, A - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Prairie Home Companion, A - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Prairie Home Companion, A |
Thomas Aquinas
Se alle titler her
|
Sendt 2008/08/14 21:43:48
IP:
Logget
|
|
|
René om "A Prairie Home Companion"
Jeg tror, at du har helt ret i, at Altman hovedsageligt har rettet denne sin sidste film mod det hjemlige publikum. Jeg følte mig ihvertfald meget hægtet af i lange perioder!
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Prairie Home Companion, A (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|