Da den romantiske italienske journalist Paolo (Giancarlo Giannini) redder den amerikanske fotograf Lizzy (Candice Bergen) fra et slagsmål i en italiensk landsby, fører hans forsøg på romantik ingen steder hen. Men da de mødes igen i San Francisco, lykkes det Paolo at gøre kur til Lizzy. Kan deres kærlighed nu overvinde forskellene mellem den traditionelle italienske kommunist og den moderne, frigjorte amerikanske kvinde? Forskelle, som truer med at rive de to fra hinanden?