Brugerne skriver om Kurosawa Classic Colleciton (5 film):
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
29. januar 2023
|
|
Klassisk Kurosawa |
|
Ikiru *** ½
Lovlig langtrukken fortælling om en ældre forretningsmand der trækker sig tilbage og kun har døden at se frem til. Udmærket drama, men generelt for omstændeligt og altfor lang. Hører alligevel til blandt Kurosawa´s hovedværker.
I live in Fear ***
Datidens atomkrigsfrygt kommer under indlevende behandling af Kurosawa i dette stilfærdige, men alligevel ret intense drama. Toshiro Mifune spiller fremragende som den aldrende mand der "lever i frygt", og Takashi Shimura er embedsmanden der bliver vidne til hans gradvise forfald. Gribende slutscene. Den alternative engelske titel er "Record of a Living Being".
Red Beard ** ½
Lidt statisk drama fra Kurosawa om en læge og hans livsfilosofi. Mifune er som sædvanlig fantastisk, men filmen er for omstændelig og visse steder decideret søvndyssende. Men mesterskabet anes selvfølgelig hele tiden under det hele, så det er ingenlunde en skidt film.
Dodes'ka-den ** ½
Denne Kurosawa´s første farvefilm gør spændende brug af den "nye" mulighed, og er som episode-film interessant nok, men er på flere måder problematisk. For det første er den aaalt for lang (man gyser ved tanken om at den oprindeligt var godt 100 min. længere!) og utroligt deprimerende, nærmest katatonisk i sin stemning (Kurosawa var vist i dyb personlig krise da han indspillede filmen). Selvom det er filmens essens, så savner man nok noget mere eksplicit drama for SÅ lang en film og et persongalleri der kunne være tegnet bedre op.
|
|
|